Torsdag 21. september 2017
Kristensen Berth har et medansvar
Hvor er det trist at erfare at et folketingsmedlem, som Kenneth Kristensen Berth (KKB) fra Dansk Folkeparti simpelthen ikke ved, hvad der foregår omkring ham. I en kommentar i Folkebladet den 11. november 2015 om DF’s ansvar for minusvækst i Vallensbæk, indleder KKB: ”Mattias Tesfaye, der ikke har fået en ordførerpost i Socialdemokratiet, og derfor […]
Skrevet af Søren Wiborg, Gruppeformand Socialdemokraterne, Vallensbæk kommunalbestyrelse - 18. november 2015, 09:30:49

Hvor er det trist at erfare at et folketingsmedlem, som Kenneth Kristensen Berth (KKB) fra Dansk Folkeparti simpelthen ikke ved, hvad der foregår omkring ham. I en kommentar i Folkebladet den 11. november 2015 om DF’s ansvar for minusvækst i Vallensbæk, indleder KKB: ”Mattias Tesfaye, der ikke har fået en ordførerpost i Socialdemokratiet, og derfor tilsyneladende har tid til at lave spekulative læserindlæg…” Udtalelsen illustrer meget godt, hvor lidt KKB egentlig følger med og nok har gabt over for meget med sit dobbeltmandat. Mattias Tesfaye skaffede efter kun 3 uger som socialdemokratisk erhvervsskoleordfører Erhvervsskolerne ekstra 150 mio. kr. til nye maskiner til undervisningen.
Sådanne resultater kan KKB ikke prale af. KKB er i øjeblikket mest kendt for at have talt usandt i et radioprogram om retsforbeholdet, hvilket blev afdækket af DR’s Detektor.
KKB kan ikke tale sig uden om, at DF’s støtte til den Venstreledet regering har medført besparelser i Vallensbæk på 10 mio. kr. Den besparelse er nødvendig, fordi KKB støtter finansloven, som det kommunale omprioriteringsbidrag bliver en del af. I skrivende stund, ser det også ud til at knibe med DF’s gyldne valgløfter. Gratis transport til de ældre, højere løn til offentligt ansatte og meget andet løb fra DF’s gyldne haner. Noget tyder på, at Liberal Alliance og de konservative trækker det længste strå og kommer igennem med store skattelettelser, og det er så i al væsentlighed taget fra børnefamilier og ældreomsorg i kommunerne.
Kenneth Kristensen Berth har et stort medansvar for besparelserne i Vallensbæk.

Wiborg skal læse på lektien
Af MF Kenneth Kristensen Berth (DF), EU-ordfører & næstformand for Europaudvalget, kommunalbestyrelsesmedlem

Det er noget mærkeligt noget at Søren Wiborg giver Dansk Folkeparti skylden for nogle besparelser i Vallensbæk, som vi ikke engang har stemt for!
Jeg må endnu engang gøre Søren Wiborg opmærksom på, at Dansk Folkeparti fremlagde et alternativt budget som massivt styrkede både ældreområdet og børneområdet i forhold til forligsparternes. Faktisk var der intet mindre end 1.457.000 kr. mere på driftsområdet til ældre- og børneområdet i forhold til forligspartiernes forslag – og 950.000 kr. mere på anlægsområdet til ældre- og børneområdet i forhold til forligspartierne – og ALLIGEVEL formåede Dansk Folkeparti med vores forslag at forbedre kommunens samlede økonomi med 733.000 kr.
Vil man prioritere ældre og børn så kan det lade sig gøre. Det kræver bare den politiske vilje, som så desværre kun var til stede hos Dansk Folkeparti.
Jeg tror i øvrigt, at Søren Wiborg har fået kigget lidt for dybt i krystalkuglen, når han hævder, at Konservative og Liberal Alliance kommer til at trække sig ud af finanslovsforhandlingerne som vindere. Mon ikke der også bliver plads til et par solide fingeraftryk fra Dansk Folkeparti. Det tør jeg næsten godt garantere.
Så nævner Søren Wiborg DR Detektor. Jeg må bare henvise Søren Wiborg til udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 til L29 (link hertil: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/l29/spm/21/svar/1273001/1560295.pdf) Heraf fremgår det med al ønskelig tydelighed, at jeg har fuldstændig ret, når jeg har anført, at Danmark har mulighed for at anvende tilvalgsordningen i begrænset form til alene at tilvælge Europol – men altså ikke samtidig give ja-partierne bemyndigelse til at afgive suverænitet inden for hele det rets- asyl- og udlændingepolitiske område. Jeg går ud fra, at Søren Wiborg trods alt ikke vil skabe tvivl om Udenrigsministeriets viden om, hvilke aftaler Danmark har indgået med EU.
Afslutningsvis vil jeg beklage, hvis det er sådan, at Mattias Tesfaye er blevet Socialdemokratiets erhvervsskoleordfører. Det fremgår nu ikke af Folketingets hjemmeside, som ellers oplister Socialdemokratiets ordførere. Det fremgår heller ikke af Socialdemokratiets egen hjemmesides liste over ordfører (link hertil: http://www.socialdemokraterne.dk/da/politikere/folketingsmedlemmer/ordfoerere/) så heller ikke på det område kan man tilsyneladende stole på partiet….

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.