Søndag 22. oktober 2017
Eleverne i 5. klasse i Vallensbæk havde i sidste uge besøg af en lokalbetjent for at tale om, hvordan andre ser på en. Foto: Vallensbæk Kommune
Læren om hvad de andre ser
VALLENSBÆK. I sidste uge havde eleverne i 5. klasse i Vallensbæk forholdet til de andre på skoleskemaet
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 18. november 2015, 10:00:13

Fænomenet social pejling betyder, at man tilpasser sin adfærd efter, hvordan vi tror, andre gerne vil have, at vi handler. Et fænomen, der især er udbredt blandt børn og unge.
I et forsøg på at gøre skoleeleverne i Vallensbæk opmærksom på fænomenet har lokalbetjente fra Vestegnens Politi i sidste uge været rundt i 5. klasserne på alle tre skoler i Vallensbæk og undervise i social pejling.
En af øvelserne går ud på, at eleverne skal gætte, hvor mange af deres ældre kammerater i 9. klasse, der ryger. Med små trådløse stemme-apparater, såkaldte klikkere, kan eleverne angive, hvad de tror.
– Og det er stort set altid sådan, at de tror, der er flere rygere blandt for eksempel 9. klasserne, end der rent faktisk er. Måske har de set en flok på 10-12 ældre elever stå sammen, hvoraf én ryger. Og det tager de mentalt ind som om, at de ’alle sammen ryger’, selv om det kun er et mindretal, der gør det, forklarer Tommy Lauridsen, der er lokalbetjent ved Vestegnens Politi.
Denne og andre øvelser danner grundlag for en snak om, hvorfor man gør, som man gør med hensyn til for eksempel rygning og alkohol, og at det nok er bedre at følge sin mavefornemmelse end hvad man tror, de andre gør.
Forløbet er udarbejdet i et samarbejde mellem 11 kommuner og Københavns Vestegns Politi. Udover undervisning i 5. klasserne har der været afholdt forældremøder om de samme temaer.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER