Nyt galleri i Glostrup
Glostrup-Kunstgalleri.jpg
Nina Rygaard finder inspiration i naturen til sine malerier, der nu er udstillet i centrum af Glostrup. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Glostrup Kunstgalleri kalder Nina Rygaard sit lille galleri i et lokale i tøjbutikken My Copenhagen

Er borgerne i Glostrup mon interesserede i kunst – måske endda så interesserede, at de vil købe originale malerier?
Det mener Nina Rygaard, der har lejet et lokale i tøjbutikken My Copenhagen, der ligger på hjørnet af Glostrup Torv og Jernbanevej, hvor der tidligere var cykelhandler. I lokalet har hun lige nu udstillet sine egne malerier, men hun håber, at hun kan få udstillet andre kunstnere fra Glostrup.
– Jeg er ny i Glostrup, så jeg starter selv, men jeg håber at skabe et netværk blandt andre kunstnere, så galleriet kan udvikles og udvides med forskellige slags kunst, siger hun.
Galleriet er en gammel drøm, som nu går i opfyldelse for Nina Rygaard. Hun har tidligere udstillet på store virksomheder og har også en hjemmeside, som hun sælger fra.

Naturen inspirerer
Nina Rygaard har siden 1997 malet malerier, som udtrykker forskellige følelser og sindsstemninger. Hun finder inspiration i naturen og de kræfter, den gemmer.
– Jeg elsker at være i naturen og tage en masse billeder, som jeg bliver inspireret af, siger hun.
Det er planen, at Nina Rygaard selv vil være i galleriet om lørdagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top