Mandag 23. oktober 2017
SuperBrugsen: Gamle lokaler, adgangsforhold og kurve
Jeg vil først og fremmest kommentere på læserbrevet af Jens Juul Nielsen (Folkebladet uge 45), Informationsdirektør i Coop, hvor Jens bl.a. nævner, at det ikke vil være rentabelt at drive en Fakta i Super Brugsen i Brøndbyvesters gamle lokaler. Det forstår jeg ikke. I Brøndbyøster driver Coop hele to Fakta’er, hvoraf den ene på Nygårds […]
Skrevet af Dennis Baggers Laursen, Brøndby Nord Vej, 2605 Brøndby - 18. november 2015, 09:47:03

Jeg vil først og fremmest kommentere på læserbrevet af Jens Juul Nielsen (Folkebladet uge 45), Informationsdirektør i Coop, hvor Jens bl.a. nævner, at det ikke vil være rentabelt at drive en Fakta i Super Brugsen i Brøndbyvesters gamle lokaler. Det forstår jeg ikke. I Brøndbyøster driver Coop hele to Fakta’er, hvoraf den ene på Nygårds Plads er konstant halvtom, selv i myldretiden. Hvis det kan være rentabelt for Coop at drive denne butik, kan det da også være rentabelt at drive en Fakta i en bydel med omkring 10.000 indbyggere, hvor der kun er ét supermarked, og ikke én eneste discountbutik. Coop kunne jo flytte den pågældende Fakta på Nygårds Plads til Brøndbyvester. Og hvis Coop stadig ikke mener, at det er rentabelt at drive supermarked på adressen i Brøndbyvester, så kan Coop da opsige lejemålet, og lade andre aktører komme til, f.eks. Netto eller Kiwi.
I forhold til den nye Super Brugsen, vil jeg dernæst kommentere på adgangsforholdene, som for os cyklister er elendige! Kommer man fra Park Allé, skal man op på fortovet, og hen ad en slidt sti, for at komme ind til Super Brugsen. Og der er heller ingen cykelstativer. Så cyklerne parkeres jo, hvor der nu er plads til dem.
Derudover ærgrer det mig, at man ikke kan få almindelige indkøbskurve i Super Brugsen. De nye, “moderne” indkøbskurve med hjul, som man kun kan få, er upraktiske, ubekvemme at gå med, og vejer et ondt år. Og de ældre mennesker, der normalt sætter deres kurv på rollatoren, kan ikke længere komme til dette. Og så larmer kurvene som én i helvede! Og ikke mindst, så går folk konstant i vejen med dem. Næppe med vilje, men stadig irriterende.
Kan Super Brugsen ikke bestille et parti “almindelige” kurve hjem også?

Svar

Af Jens Juul Nielsen
Informationsdirektør
Coop

Vi er taknemmelige for de mange opfordringer til fortsat at drive butik i lokalerne på Park Allé.
Og jeg kan forsikre om, at der er intet vi hellere ville, hvis vi mente, at det kunne løbe rundt.
Men det er vores bedste vurdering, at det ville det ikke kunne.
Det er den eneste grund til, at vi ikke åbner i lokalerne.
Og tak til de mange, mange, der har fundet vej til den nye SuperBrugs, og for de mange roser, som butikkens medarbejdere har fået.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER