Søndag 22. oktober 2017
I løbet af fem dage vandt Brøndbys volleyballkvinder tre kampe, så der hare været meget at glæde sig over. Foto: Thomas Guldager
Travl uge for volleyballkvinderne
SPORT. Det har været et hårdt program, Brøndby Volleyball Klubs Volleyligakvinder har været igennem de seneste dage. Men ikke hårdere end det har ført til succes
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 18. november 2015, 10:04:23

Søndag den 7. november stod det på topkamp mod Holte IF, som måtte se sig slået med 3-1. Tirsdag den 10. november var der kamp i Øresundsligaen mod de svenske mestre Engelholm, som blev blev besejret 3-0 og torsdag den 12. november var der så igen volleyligakamp. Denne gang mod Team Køge, som blev slået i endnu en 3-0 sejr.
Den hårde belastning gjorde det nødvendigt at spare nogle af holdets bærende kræfter i torsdagens kamp mod Team Køge. Det kunne dog ikke umiddelbart ses, da Brøndby førte hele første sæt og til sidst vandt første sæt med 25-15.

Spænding, men sejr
I andet sæt havde Team Køge fået bedre styr på modtagningerne og fik på et tidspunkt bragt sig foran med 18-9 . Brøndby var på hælene og headcoach, Jens Bang, var nødt til at handle.
Eva Bang blev indskiftet på hæverpladsen, og Julie kom ind, hvor hun havde startet kampen. Køges serv blev brudt, og herefter var Brøndby på ret kurs igen. Spændingen steg efterhånden som Brøndby gnavede af forspringet, men det så stadig ud til at Team Køge skulle tage sættet, da de kom på 23-20.
Brøndby vandt dog den næste bold og tog også de de resterende point til 25-23.
I tredje sæt sad Brøndby igen solidt på begivenhederne og endte med at vinde 25-10.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER