Bedre forhold for handicappede
DSC_1435.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Glostrup Kommune investerer i bedre forhold for de handicappede efter anbefalingerne fra Handicaprådet

Kommunalbestyrelsen har valgt at følge Handicaprådets anbefalinger om fordeling af midler til nye tiltag på handicapområdet. Midlerne stammer fra den handicappolitik, der blev vedtaget i 2008, hvor der hvert år afsættes et beløb på 243.500 kroner.
Lars Thomsen, formand for Social og Sundhedsudvalget, er glad for samarbejdet.
– Handicaprådet er en vigtig medspiller i Glostrup Kommunes forsatte arbejde for at forbedre forholdene for de borgere, der er begrænsede af deres handicap. Jeg vil også gerne rose de tre medlemmer fra de Danske Handicaporganisationer, der sidder i Glostrup Handicapråd, for deres store engagement og det arbejde de lægger i handicaprådet, siger han.
Handicaprådet indstillede til Kommunalbestyrelsen at styrke tilgængeligheden i kommunen med fire tiltag:
Handicapkabinerne i Glostrup Fritidscenter skal bygges om, så det bliver nemmere for blandt andet kørestolsbrugere at bruge det kommende varmtvandsbassin og det normale bassin.
Toilettet mellem hal 2 og hal 3 i Glostrup Idrætspark gøres større og ombygges til et nyt handicaptoilet med ekstra faciliteter til småbørn.
Der bliver lavet en gennemgang af adgangsforholdene af tre bygninger i kommunen: Glostrup Hallen – hal 1, Søndervanghallen og Ejbyhallen.
Der er desuden etableret en rampe ved Glostrup Skole, Søndervang.
Med de fire tiltag er der sat fokus på det første princip ud af otte i Glostrup Kommunes handicappolitik:
”At den fysiske tilgængelighed sikres, så alle borgere har lige muligheder for at færdes og deltage i aktiviteter.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top