Onsdag 18. oktober 2017
Elever fra 4. og 5. klasse på Brøndbyvester Skole har deltaget i projektet #jegerdinven. Et projekt, der skaber bånd mellem danske børn og flygtningebørn. Foto: Heiner Lützen Ank
Blandt venner
BRØNDBY. Fredag afsluttede eleverne i tre klasser på Brøndbyvester Skole et projekt om venskab med flygtninge. For en fremmed er blot en ven, du ikke har mødt endnu
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. december 2015, 14:04:18

Fredag kl. 12.05. Det har lige været frokost, og vi bevæger os hurtigt hen ad de hvide gange på Brøndbyvester Skole. Her har børn igennem mange år været på vej til undervisning og leg under trygge rammer.
Om et par timer er det weekend, og børnene skal i gang med alt det sådan en almindelig Brøndbyweekend byder på af sport, familiehygge og juleforberedelser.
Lærer Mie Falch beder eleverne i 4. klasse sætte sig ned og lytte efter. På tavlen hænger et opslag, der fortæller, hvad et udsagnsord er, og hvordan man kan kende et tillægsord.
En af eleverne er ikke blevet færdig med madpakken, så de sidste par mundfulde salat bliver listet ned, mens hun og de andre elever lader Mie Falch sammenfatte, hvad er nu skal ske.
– Så er vi nået frem til afslutningen på projektet, og det vil Hanna fortælle os om.
Mie Falch træder tilbage.
– Jeg synes, I har været rigtig gode. Jeg var i går inden på Instagram for at tjekke det, I har lavet, og det slog mig, at I ikke blot har lavet nogle flotte tegninger. I har også skrevet nogle gode ting. Det er rigtig flot. Hanna Sleman kigger ud over klassen. Det lange, mørke krøllede hår hvirvler rundt, mens hun taler.
– Nu skal vi lige straks ud i gården, og så er det, vi skal lave den hilsen, hvor I råber, jeg er din ven, og hvor jeg optager det, så vi kan lægge det på Facebook og Instagram.

Ven fra Syrien
I en uge har børnene fra to 4. klasser og en 5. klasse fra Brøndbyvester Skole været med i projektet #jegerdin ven.
Omdrejningspunktet har været, at børnene har malet hver deres maleri, som skal gives videre til flygtningebørn, der er kommet til Danmark, og som nu opholder sig i en flygtningelejr et sted i Danmark. Enten alene eller sammen med deres familie.
Som afslutning på projektet, skal børnene holde deres maleri op i luften og råbe jeg er din ven. Mens de bliver filmet.
Under hele projektet har deres lærer, Mie Falch, og initiativtager til projektet, Hanna Sleman, talt med børnene om, hvad det vil sige at være flygtning, og hvordan man som barn bedst kan hjælpe.
Fie har været glad for projektet, fortæller hun:
– Jeg har malet et billede, hvor jeg har skrevet: lige meget hvor du er, og hvem du er, er der altid en ven på vej ligesom dig og mig.
Og selvom Fie godt kan se, det kan være svært at have venner, man ikke kender eller har mødt, så mener hun, at venskaber altid bygger på en helt grundlæggende præmis, der overskrider afstande og forskelligheder:
– Hvis man er rigtige venner, så tænker man ikke de forskelle og forskellige personligheder, der er.
Laura har også malet et maleri. Selvom hun ikke ved, hvem, der ender med at få netop hendes maleri, håber hun alligevel, at det skaber glæde:
– Jeg har lavet maleriet til børn, der flygter, så de føler sig velkommen. Jeg håber, de kan se og bliver glad for, at der nogen, der har brugt tid på noget til dem.
Søren har malet to flag, det syriske flag og Dannebrog. Han er som de andre godt klar over, der er krig flere steder i Verden, og at børn derfor bliver nødt til at flygte:
– Jeg har set i TV, at der er krig, og vi har også talt om det, mens vi har lavet dette projekt. Hanna har fortalt om, hvordan det er at komme fra Syrien, og at hendes familie flygtede derfra.
De børn, der kommer til Danmark skal i følge Anderes have det bedste, uanset om de kommer til at lave kort eller lang tid i Danmark:
– Hvis krigen slutter en dag, så synes jeg, de selv må bestemme, om de vil blive eller om de hellere vil hjem. Men nu skal de have hjælp.
Det er sidste dag med projektet. Men det er i følge Fie vigtigt, man bliver ved med at huske på, at børn kommer til Danmark på flugt:
– Det man kan gøre er for eksempel at give penge eller at give noget af det tøj, som man ikke længere har brug for. De har ikke så meget, så de har brug for hjælp.

Vennnnnnnnnnnn
12.35. Cirka 50 børn i sikkert vintertøj har taget opstilling i skolegården.
Lad os lige prøve råbet en gang til. Hanna Sleman sænker armen som tegn på, at der skal råbes igennem:
– Jeg er din vennnn. Det er flot, men jeg er sikker på, at I kan gøre det endnu bedre. Husk at I skal blive ved med at sige ven, da mit kamera kører lidt tid
– Jeg er din vennnnnn. Råbet bliver lidt længere. Børnene holder skiltet op i luften. Alle kigger hen mod Hanna Sleman.
– Godt så er klar til at optage filmen. Husk at kigge op på mig, når jeg optager filmen, og huske så at blive ved med at råbe. Jeg er sikker på, at børnene bliver glade for det.
– Jeg er din vennnnnnnnnnn.
Koret af børnestemmer lyder op mod Hanna Sleman, der kigger ned fra en trappe med sit kamera.
Skiltene bliver hevet op og ned samtidig.

Børn er børn
Hanna Slemans mor og far kommer fra Syrien. Men selv er hun født her.
Hun er initiativtager til projektet #jegerdinven, og besøget på Brøndbyvester Skole er det næstsidste af 12 rundt på forskellige skoler. Hun har altså mødt såvel danske børn, som børn, der er flygtet hertil, og hun er sikker på, at det at male et maleri under mottoet jeg er din ven, er noget, der gør en forskel for flygtningebørnene:
– Det betyder virkelig noget for de børn, der får et maleri. Nogle går rundt med det og andre hænger det op, så de har det hos sig og nogle tager det også med, når de flytter videre.
Hanna Sleman mener, at det er naturligt for børn at ville hjælpe børn:
– På mange af malerierne ser man flag. Det er børnenes måde at sige velkommen til flygtningebørnene. De vil gerne hjælpe andre børn.
Når malerierne skal afleveres er nogle af eleverne altid med, og her har Hanna Sleman oplevet, hvordan manglende fælles sprog ikke behøver at være et problem:
– Jeg taler både dansk og syrisk og kan derfor være tolk. Men det behøves ikke altid, for børnene kan godt lege sammen, selvom de ikke kan tale sammen.
I det hele tager mener Hanna Sleman, det er vigtigt, at børnene bliver husket:
– Som voksen, også som voksen, der flygter, kan vi nok bedre reflektere over det, der sker. Det samme kan børnene ikke, og derfor kan dette projekt forhåbentlig være med til at hjælpe børnene til at få det lidt bedre.

Et rigtigt hjem
13.31. Børnene har forladt gangene på Brøndbyvester skole. Nogle er gået ind til de sidste timer. Andre er gået hjem til deres familier og weekend.
– På et af de første hold, var der en dreng, der havde malet et hus, hvor alt var roligt og fredfyldt. Jeg spurgte drengen, hvad billedet forestillede, og han svarede, at det var flygtninges hjem derhjemme. Det er sikkert det, de ønsker sig. Drengen begyndte at gå, men vendte sig om tilføjede: Det er nok det, de helst vil have.
Hanna Sleman kigger på uret. Den har sneget sig hen over det tidspunkt, hun havde afsat til at tale med den lokale journalist:
– Jeg må hellere komme afsted. Vi skal jo op og aflevere malerierne.
Venner lader man ikke vente.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.