Borgmester godkendt
BRØNDBY. Folkebladet har tidligere fortalt, at borgmester Ib Terp (S) er sygemeldt. Nu har kommunalbestyrelsen godkendt hans midlertidige afløser

Som Folkebladet tidligere har fortalt, så er borgmester Ib Terp (S) sygemeldt. I første omgang forlød det, at det var til slutningen af januar. Men nu forlyder det, at det er til medio februar.
Som Folkebladet også tidligere har fortalt, så tager 1. viceborgmester, Kent Magelund (S) over i Ib Terps fravær.
Den formelle godkendelse af dette, skal kommunalbestyrelsen dog forholde sig til, og onsdag den 9. december godkendte kommunalbestyrelsen, at Kent Magelund varetager opgaverne som borgmester. I perioden som fungerende borgmester søger Kent Magelund orlov fra sit nuværende job.

Stedfortræder valgt
Kommunalbestyrelsen skulle desuden godkende Ib Terps stedfortræder, og efter indstilling fra Socialdemokraterne blev Youssef Idiab (S) godkendt som stedfortræder i Ib Terps sygefraværsperiode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top