Mandag 23. oktober 2017
De ældste dele af Gildhøjhjemmet er fra 1957, og der er behov for nye faciliteter for at imødekomme nutidige krav. Foto: Heiner Lützen Ank
Gildhøjhjemmet har brug for en forbedret fremtid
BRØNDBY. Politikerne i Brøndby er uenige om fremtiden for Gildhøjhjemmet. En grundig rapport beskriver de forskellige muligheder
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 2. december 2015, 09:34:08

– Vi har talt med alle i kommunen, der ved noget om demens, alle, der ved noget om rehabilitering og dem fra den almene pleje og omsorg hjemmepleje. Hertil kommer arkitekter, direktør og andre fagkyndige og fagchefer fra de pågældende områder, så vi har været hele vejen rundt for at lave den rapport, der beskriver de forskellige muligheder.
Mia Linda Møller har i et år været centerleder for Ældrecentret Gildhøjhjemmet. En af hendes første opgaver var at tage del i arbejdet med at lave en rapport, der beskriver de forskellige fremtidige muligheder, der er for Gildhøjhjemmet.
Både hvis adressen fremover skal forblive Brøndby Møllevej, eller hvis den skal være en anden.

Gamle bygninger
Rapporten blev fremlagt på et temamøde for kommunalbestyrelsen den 11. november og blev efterfølgende også behandlet på et møde i Social- og sundhedsudvalget den 18. november, og Mia Linda Møller mener altså, at rapporten danner et godt grundlag for at komme videre i processen med at skabe nogle nye, forbedrede rammer for Gildhøjhjemmet.
Selv vil hun ikke afsløre, hvilke af opridsede modeller, hun mener, er bedst.
Men at der er behov for, at der sker noget med Gildhøjhjemmet, vil hun til gengæld gerne begrunde:
– De ældste bygninger stammer fra 1957, og der er så løbende kommet nye bygninger og renoveringer til. Men det ikke længere tidssvarende. Et vigtigt ord i denne sammenhæng er etrumsboliger. Vi har 73 etrumsboliger, og beboerne har brug for mere plads, end vi kan tilbyde igennem etrumsboligerne.

Rette stemning, men …
I følge Mia Linda Møller har Gildhøjhjemmet mange styrker, et godt personale, en god stemning, et godt køkken og stor faglighed. Alt sammen noget både beboerne og de pårørende værdsætter højt.
Men flere ender alligevel med at fravælge Gildhøjhjemmet, når de er på besøg for at se, om det er et sted, de eller deres pårørende skal være bebeboere, fortæller Mia Linda Møller:
– Der er mange, der er glade for langt det meste her på Gildhøjhjemmet. Men når de ser enkeltrumsboligerne, så vælger de alligevel Gildhøjhjemmet fra.
I det hele taget er man de senere år blevet meget mere bevidst om de fysiske rammers betydning for beboerne, fortæller Mia Linda Møller:
– For eksempel har vi en fin gårdhave, som om sommeren er lys og dejlig, og som kunne være til endnu større glæde for beboerne, hvis de havde direkte adgang til den. Men der er ingen af boligerne, hvorfra man kan gå lige ud i haven. Så det er et sted, hvor det kan blive bedre.

De lange gange
Gildhøjhjemmet er i sin nuværende konstruktion en klassisk institution med lange, hvide gange. Men det er efterhånden blevet et problem, fortæller Mia Linda Møller:
– Demens er blevet et tiltagende problem blandt beboerne, og en af de ting, man ved, er, at lange gange ikke er godt for personer med demens. Det lange perspektiv, der nogle steder ender i et vindue eller en glasdør, er ikke godt, hvis man har demens. Personer med demens har brug for små overskuelige rum.
Der er således, i følge Mia Linda Møller ud fra en faglig betragtning ingen tvivl om, at der gerne snart må træffes en beslutning om, hvordan fremtiden skal ske ud for Gildhøjhjemmet:
– Vi har igennem de senere år fået meget ny viden, men vi mangler i stor grad de fysiske rammer til at kunne omsætte det.

Det må gerne være nu
Mia Linda Møller understreger atter, at det naturligvis ikke er hende, der skal træffe den endelige beslutning, ligesom hun har fuld forståelse for, at politikerne også skal forholde sig til de store økonomiske perspektiver i sagen.
Men ud fra et fagligt synspunkt mener hun, at det arbejde, hun og mange andre har lavet i forbindelse med Gildhøjhjemmets fremtid, bør bruges nu til at træffe en beslutning:
– Der er brugt lang tid, og for eksempel kan jeg mærke på mine medarbejdere, at de er klar jeg at komme videre i processen. Så jeg håber, der snart bliver truffet en beslutning.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER