Hæder til slagter
IMG_0041.jpg
Jan Malthesen er af Danske Slagtermestre blevet præmieret for flere juleprodukter. Foto: Privat
BRØNDBY. Slagtermester Jan Malthesen fra Brøndbyøster er blevet hædret for sine juleprodukter

Så er julen over os. Den er lige der henne om hjørnet. Og ingen jul uden faste ingredienser som gaver, forestillingen om sne og god, solid julemad.
Bor man i Brøndby, eller kender vejen til Brøndbyøster Torv, så kan man glæde sig over, at man let kan få fingre i god julemad.
For på Brøndbyøster Torv holder slagtermester Jan Malthesen nemlig til, og han er netop blevet præmieret for flere juleprodukter af Danske Slagtermestre.
Således har Jan Malthesen fået guldmedalje for sin julemedister og julesylte, ligesom han har fået bronzemedalje for sin juleleverpostej.

Et skulderklap
Slagtermester Jan Malthesen glæder sig naturligvis over priserne:
– Med den hårde konkurrence, der er i dag inden for branchen, er det tvingende nødvendigt hele tiden at være med helt fremme og udvikle og markere sig fagligt. En af måderne at gøre dette på kan være gennem deltagelse i en af fagkonkurrencerne, og når det indsendte produkte ydermere falder i dommernes smag, er det da et skulderklap at få og en anerkendelse af, at vi her hos os satser på de rigtige gourmetprodukter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top