Fredag 18. august 2017
I 2005 blev Jørgen Pedersen hædret af UEFA for sin indsats. Han modtog prisen under kampen Super Cup-kampen mellem PFC CSKA Moskva og Liverpool FC på Stade Louis II. Foto: Pressefoto
Jørgen Pedersen: En Brøndbymand af format
BRØNDBY. Jørgen Pedersen startede som frivillig i Brøndby IF den 6. januar 1966. Det er altså blevet til fantastiske 50 år med masser af oplevelser, fodboldvenner og hædersbevisninger for manden, alle kender som Røde Jørgen fra Brøndby
Skrevet af Per Bjerregaard - 28. december 2015, 09:10:22

Af Per Bjerregaard, tidligere formand for Brøndby IF

Jørgen Pedersen var netop flyttet til Vestegnen fra Aalborg og havde fået job som malersvend hos det lokale malerfirma, Kurt Hansen. Han blev hurtigt forfremmet til konduktør i virksomheden. Det var dog fodbolden, der blev hans liv.
En af hans kolleger, Arne Hansen, var ungdomstræner i Brøndby IF og fik Jørgen med i klubben, da der manglede trænere. Det var en af de vigtigste hændelser i Brøndbyernes IF’s historie, at Jørgen kom med.
I de forløbne 50 år har han været en nøgleperson og deltaget i stort set alle aktiviteter: Eksempelvis ungdomsstævner, salg fra boder og sponsorpleje udover at fungere som ungdomsformand, holdleder, medlem af bestyrelsen etc.

Ånden
Det var en helt speciel Brøndby-ånd, der skabte klubbens imponerende succes, omfattende en tur fra mellemrækken til 1. division på kun 17 år. Kun fire år senere kom det første danske mesterskab i hus, og efterfølgende var Brøndby IF i en årrække aldeles dominerende i toppen af dansk fodbold.
Den Brøndby-ånd har Jørgen Pedersen om nogen været repræsentant for som klubbens mand, der altid var parat til at yde en indsats og samtidigt på klubbens vegne var meget krævende og ambitiøs over for sine medledere.

Romakampene
I begyndelsen af 1990erne præsterede Brøndby IF at nå frem til semifinalerne i Europa Cup’en, hvor det i det næstsidste minut glippede med at nå finalen, da italienske AS Roma scorede sejrsmålet til 2-1 på Stadio Olympico i Rom.
Den første kamp i Brøndby var endt 0-0. Så det var så tæt på en finale som muligt. Det var uden tvivl den største skuffelse i hans fodboldliv. Men det var også et fantastisk resultat, som ingen anden dansk klub har præsteret hverken før eller siden.
Det var en eventyragtig rejse for Brøndby IF fra stiftelsen i 1964 til de imponerende resultater i 80erne og 90erne. Jørgen Pedersen har været med hele vejen.
Han var naturligvis også med i Rom, hvor han blandt andet havde til opgave at sørge for, at de medrejsende sponsorer fik en rigtig god oplevelse.
Det fik de, trods nederlaget. Fodbold kan være barsk. Jørgen Pedersens liv i Brøndby IF har dog resultatmæssigt været en lang række af positive oplevelser.

Begyndte som junior
Jørgen viste fra start i sin rolle som frivillig træner i juniorafdelingen, at han var en person, der kunne bidrage meget til at realisere de visioner og opnå de resultater, Brøndby IF havde. Det indtryk har klubbens ledelse fået bekræftet de talrige gange, Jørgen gennem 50 år har løst mange forskellige opgaver både sportsligt og kommercielt.
Som for så mange andre idealistiske ledere i klubbens historie begyndte det også for Jørgen med et job som træner, for 3. juniorhold. Men det blev hurtigt til opgaver som holdleder og afdelingsleder.

Ungdommen
I perioden fra 1970 til 1975 var han chef for ynglingeafdelingen. Det kulminerede sportsligt i 1973, da Brøndby IF spillede sig frem til finalen om det danske mesterskab, hvor det blev til et nederlag til Vejle Boldklub.
Fra 1976 til 1978 var Jørgen ungdomsformand, og i den periode blev det til Brøndby IF’s første nationale titel, da 1. lilleput i 1977 vandt det uofficielle danske mesterskab.
Holdets træner var Barny Jensen; også en af mange dygtige frivillige, der i årevis sled og slæbte for at få klubben til tops i dansk fodbold. En af spillerne på holdet var Barnys søn, den senere landsholdstjerne John ”Faxe” Jensen.

Seniorerne og det andet
Dernæst fungerede Jørgen som formand for seniorafdelingen fra 1979 til 2000 med oprykning til 1. division, masser af danske mesterskaber og europæisk succes.
Han trappede lidt ned som næstformand i seniorafdelingen fra 2001 til 2005, hvorpå han overtog formandsposten i Støtteforeningen ”BIF’s Veteraner”, et hverv han har varetaget i ti år.
Sideløbende var han i nogle sæsoner år også holdleder for Old Boys, der naturligvis opnåede flere mesterskaber.
Jørgen blev i 2010 valgt som formand for ”Forældre-BIF” – en post, han stadig beklæder, bl.a. som styrmand på det ugentlig Bankospil (hver torsdag).

Hæder også fra Eusébio
Det er en enestående person, der fejrer 50 års jubilæum i Brøndby IF.
Det er da også blevet til masser af fortjent hyldest. Allerede i 1977 modtog han ”Brøndby kommunes Idrætslederpris”, i 1985 SBUs Æresnål, i 1991 Brøndby IFs Sølvnål og i 2001 klubbens Guldnål samt i 1998 DBUs Sølvnål.
I 2005 opnåede Jørgen Pedersen sin måske største hædersbevisning, da UEFA introducerede ham til ”The Magnificent 7”, den årlige pris, der tildeles exceptionelle frivillige ledere i anerkendelse af deres idealistiske og entusiastiske indsats for europæisk amatørfodbold.
Jørgen Pedersen blev hyldet før UEFA Super Cup-kampen mellem PFC CSKA Moskva og Liverpool FC på Stade Louis II, hvor UEFAs daværende præsident, Lennart Johansson, overrakte ham det synlige bevis på det ærefulde ridderslag.
På lystavlen stod der: Jørgen Pedersen – The Father Figure – Denmark
Faderfiguren eller forbilledet Jørgen Pedersen havde også den glæde at blive fotograferet sammen med den portugisiske verdensstjerne Eusébio, der opsøgte ham i VIP-logen for at ønske tillykke.
Eusébio havde arbejdet sammen med Ebbe Skovdahl i SL Benfica og kendte af den grund Brøndby IF ganske godt.

Intakt vinderinstinkt
Jørgen har i årtier været stærkt medvirkende til mange glæder og store oplevelser for spillere, trænere og ledere i Brøndby IF. En storartet repræsentant for Brøndby-ånden og en populær skikkelse med et fantastisk drive og et vinderinstinkt, der næppe findes større. Han er samtidig en udadvendt, humoristisk og hyggelig person, der altid har levet op til klubbens motto: Ingen er over klubben. Udover de aktiviteter, han stadig har i Brøndby IF, tilbringer Jørgen nu en del af sin tid på golfbanen i Brøndby, hvor han flere gange om året står øverst på præmielisten, når vinderne af onsdagsturneringerne skal hædres hver måned. Vinderinstinktet er fortsat helt intakt.
Et stort tillykke – og en endnu større tak for din indsats for Brøndby IF.

Per Bjerregaard

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.