Fredag 20. oktober 2017
Letbanen kommer til at ligge tæt på Glostrup Hospital som på billedet her. Foto: Illustration: Hovedstadens Letbane
Letbanen kommer tæt på hospitalet
GLOSTRUP. Letbanen kommer til at køre i den vestlige side af Ringvejen nord for Vestervej
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 28. december 2015, 09:44:41

Det vil være for dyrt og besværligt at lade letbanen køre i midten af Ringvejen hele vejen op til Fabriksparken. Den kommer i stedet til at køre i den vestlige side, som det oprindeligt var planen.
På kommunalbestyrelsens møde i oktober blev det godkendt, at letbanens forløb blev ændret en smule. Frem til omkring Vestervej skal den ligge i midten af vejen i stedet for i den vestlige side. Ved Vestervej skal den krydse det sydgående spor og kommer over at køre i den vestlige side af vejen.
Samtidig belsuttede kommunalbestyrelsen at bede Hovedstadens Letbane om at undersøge muligheden for at lade letbanen fortsætte i midten af vejen længere mod nord. Den undersøgelse er de nu færdige med. Det vil være både dyrere og mere besværligt at fortsætte letbanen i midten af vejen.
Nord for Sofienlundsvej kommer letbanen nemlig til at køre på græsplænerne foran industribygningerne. Dermed behøver man ikke ændre på Nordre Ringvej, hvilket ville blive nødvendigt, hvis banen lå midt i vejen. En anden fordel er, at stationen ved Glostrup Hospital kommer tættere på hospitalet, og besøgende og medarbejdere på hospitalet slipper for at krydse vejen.
Omkring Fabriksparken krydser letbanen igen Ringvejen, så den kommer til at køre i den østlige side helt ud til Glostrups nordlige grænse.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER