Lions giver penge til julehjælp
Lions3.jpg
Esper Silkjær, præst i Glostrup Kirke modtager 10.000 kroner fra Carsten B. Nielsen, præsident for Lions i Glostrup. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Lions Club i Glostrup har givet 10.000 kroner til julehjælpen, som bliver delt ud af Glostrup Kirke

Menighedsrådet i Glostrup sørger også i år for en lille håndsrækning, til økonomisk pressede borgere, der ellers ikke har råd til at holde jul. Det er muligt, fordi Lions Club i Glostrup ligesom sidste år har givet 10.000 kroner til julehjælpen.
– Lions opgave er at støtte folk, som har det svært i hverdagen. Vi startede sidste år med at give 10.000 kroner. Det, synes vi, var en god tradition, som vi startede der. Mit mål er, at det er en tradition, vi fortsætter med, siger Carsten B. Nielsen, præsident i Lions Glostrup.

Mest enlige med børn
Pengene fra julehjælpen går primært til enlige personer med børn. Primært til personer, der har en indtægt, der svarer til kontanthjælp.
– Pengene dele vi ud lidt længere henne i december. Vi samler alle de ansøgninger, vi har fået, og så finder vi ud af, hvem der har brug for hjælpen. Vi vurdere ud fra indkomst og særlige behov. Det kan være enlige med børn, men det kan også være familier, hvor der er et stort og dyrt behov for medicin, siger Esper Silkjær, sognepræst i Glostrup Kirke.
Kirken får både ansøgninger direkte fra borgere, der har brug for hjælp, men har også gode kontakter i Glostrup Kommune, der hjælper med at finde frem til trængende modtagere. Det er netop vigtigt, at det er kirken, der står for at uddele pengene, fordi præsten har tavshedspligt.
– Som privat organisation kan vi ikke få at vide, hvem der har brug for hjælp, siger Carsten B. Nielsen.
Ansøgningsfristen er den 10. december, og alle borgere i Glostrup Kommune kan søge julehjælp. Det er ikke et krav, at man er medlem af Folkekirken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top