Masser af svømmemedaljer
VI39-VAT-ØST-DM-årgang.jpg
Lige før jul vandt Vallensbæk svømmeklub, VI39-VAT mange medaljer ved de Østdanske årgangsmesterskaber. Foto: Vallensbæk Svømmeklub
SPORT. I weekenden før jul var Vallensbæk Svømmeklub til Østdanske mesterskaber, og det klarede klubben med succes

I weekenden før jul deltog Vallensbæk svømmeklub, VI39-VAT, ved de Østdanske årgangsmesterskaber (ØDM), hvor kun de bedste svømmere fra Sjælland kvalificeres til deltagelse.
Hele 11 svømmere fra VI39-VAT havde opnået kravtid. Svømmerne fra VI39-VAT var Liva Lund Hansen, Lærke Blond, Caroline V. Rasmussen, Casper Koch Henriksen, Mikkel Hansen, Mikkel Jørgensen, Peter Vinge-Maigaard, Mohammed Ghizzaui og Joakim Køhn, samt Rasmus Nickelson og Julie Laugesen.
VI39-VAT har en svømmer der var markant bedre end de øvrige konkurrenter i samme aldersgruppe, Rasmus Nickelson.
Han vandt alle individuelle løb, han stillede op i; med afstand til modstanderne. Han var desuden markant i VI39-VAT holdkapperne. Individuelt vandt Rasmus hele ni guldmedaljer ud af 11 mulige.
Men også andre VI39-VAT svømmere klarede sig flot. Således tog Joakim Køhn sig af en sølv og to bronze, Mohammed Ghizzaui en guld og to sølv, mens Mikkel Jørgensen sikrede sig en sølv.
Dertil kommer at VI39-VAT drengene deltog i holdkapper for startfællesskabet VAT og her sikrede sig en guld og to sølv.
For pigerne markerede Julie Laugesen sig ved to sølvmedaljer. Samlet set løb VI39-VAT svømmerne med hele 11 guld, 8 sølv og 2 bronze, et meget flot resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top