Mandag 23. oktober 2017
Politiet fokuserer på julen
H ELE OMRÅDET. Københavns Vestegns Politis mobile politistation besøger i de kommende dage Vallensbæk, Brøndby og Glostrup for at tale om julen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. december 2015, 14:14:46

Juletid er indbrudstid. Tyve foretrækker mørke og undgår oplyste boliger, fordi han risikerer at blive set, så tænd lys ude og inde. Sådan lyder opfrodringen fra Københavns Vestegns Politi. Og i den kommende uge kan man høre dette og andre råd, når Københavns Vestegns Politis mobile politistation besøger Vallensbæk, Brøndby og Glostrup.

Lys skræmmer
– Sørg for lys udenfor omkring boligen og indenfor, helst i alle rum. Og sørg i det hele taget for, at dit hjem ser beboet ud. Det skræmmer tyven væk. Simple tænd/sluk-ure, som tænder lys i mørket, kan få tyven til at gå uden om din bolig, siger Bent Nikolajsen fra den kriminalpræventive enhed i Københavns Vestegns Politi

Gode råd fra fra flere
Torsdag besøger det lokale politi Vallensbæk og giver gode råd, og mandag er turen kommet til Brøndby og Glostrup.
Det er lokalbetjentene, der tager ud i den mobile politistation for at give gode råd om at undgå juleindbrud. Offerrådgivningen er også til stede ved mobilpolitistationen, hvor de vil fortælle om deres arbejde og hvilken hjælp, de kan yde indbrudsofre.
Også en af de unge politikadetter, der har fulgt Københavns Vestegns Politis særlig Politikadetuge, vil være at møde ved den mobile politistation

Nabohjælp hjælper
I følge Københavns Vestegns Politi kan op til hvert fjerde indbrud undgås, hvis aktive naboer holder øje med hinandens boliger, også i juletiden.
– Et godt og vågent naboskab gør det svært for tyven. Det er en rigtig god idé at lave aftaler med hinanden eller sammen tilmelde sig Nabohjælp, siger Bent Nikolajsen fra Københavns Vestegns Politi.

Københavns Vestegns Politis mobile politistation kommer på besøg på følgende tidspunkter:
Torsdag den 10. december: Vallensbæk Station kl. 16-18
Mandag den 14. december:
Brøndby Strand Station kl. 10-12
Glostrup Station kl. 16-18
Tip mod indbrud:
• Sørg for, at det ser ud som om, der er nogen hjemme: Aftal fx med naboen, at de skubber posten ind ad brevsprækken, tømmer postkassen, smider affald i skraldespanden, rydder sne, fylder skraldespanden eller parkerer en bil i indkørslen.
• Gør huset sikkert med gode låse, vinduer og døre.
• Fjern værdifulde genstande, så de ikke kan ses udefra
• Ryd op, så der ikke ligger redskaber i haven, der kan bruges til at brække et vindue op. Men rod gerne, fx. med lidt legetøj i haven og lidt opvask på køkkenbordet
• Brug tænd/sluk-ure til lys og radio.
• Kig også på din bolig med indbrudstyvens øjne: Er vinduer og døre i dårlig stand? Er der gode gemmesteder? Er hækken så høj, at tyven har arbejdsro til indbruddet? Har tyven gode flugtveje?
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER