Tirsdag 22. august 2017
L’Oréal Danmark flyttede i 2000 til Stationsparken 37 i Glostrup. Foto: L’Oréal.
Skønhedsgigant med vækst er både global og lokal
GLOSTRUP. Franske L’Oréal styrer salget i Danmark fra Glostrup, hvor den danske del af den internationale koncern på flere områder fungerer som nordisk hovedkontor
Skrevet af Kristoffer Madsen - 18. december 2015, 09:23:44

Makeup, cremer, hårpleje, deodoranter og parfumer. Sammen med andre skønhedsprodukter udgør det kerneforretningen for L’Oréal med hovedkontor i Frankrig og datterselskab placeret i Glostrup på Stationsparken 37.
– Vi er ret stolte af at kunne sige, at vi kun koncentrerer os om skønhedsprodukter både i Danmark og globalt, siger Sanne Lønskov.
Hun blev i juli 2013 administrerende direktør for L’Oréal Danmark, efter hun i 2010 kom til L’Oréal-huset på Stationsparken 37 som ansvarlig for afsætning på massemarkedet.
– Omsætningen på globalt niveau ligger på 23 milliarder euro, og vi har vækstet flot gennem flere år, siger Sanne Lønskov og tilføjer, at der også er vækst i Danmark.
L’Oréal Danmark flyttede i 2000 til Glostrup på grund af mangel på plads i de hidtidige lokaler i Brøndby og etablerede samtidig et distributionscenter i Greve. Centret servicerer hele det nordiske marked med en række af den internationale koncerns produkter, mens de øvrige distribueres direkte fra produktionen, der ligger uden for Danmark.
Distributionscentret med varelager beskæftiger cirka 100 af L’Oréal Danmarks 330 medarbejdere, mens de øvrige arbejder i Glostrup eller som kørende sælgere rundt i landet.

Flere nationaliteter
I nærheden af 70 procent af L’Oréals medarbejdere i Danmark er kvinder, der også er godt repræsenteret på lederposter og ikke mindst blandt forbrugerne.
– Vi har også produkter til mænd, og det marked stiger globalt, men det kommer fra en meget lav base og er småt i forhold til salget af produkter til kvinder, siger Sanne Lønskov.
L’Oréal Danmark fungerer på flere områder som koncernens nordiske hovedkontor og har opgaver relateret til it, personale, logistik, marketing, regnskab og forbrugeranliggender og sikrer endvidere mærkning af produkter og information efter de nationale regler.
Koncernen er international, og det er sammen med de nordiske funktioner i Glostrup medvirkende til, at der i øjeblikket er cirka 25 forskellige nationaliteter på listen med medarbejdere i L’Oréal Danmark.
– Det svinger meget, og det er ikke noget, som vi styrer eller er interesserede i at styre. Vi kan godt lide mangfoldigheden i at være mange forskellige nationaliteter, men det er ikke en målsætning at nå et bestemt antal, siger Sanne Lønskov.

Opdelt i kanaler
I forhold til forhandling af L’Oréals mange internationale mærker inden for skønhedsprodukter er koncernen opdelt i fire divisioner, hvor flere har nordiske funktioner i Glostrup. De fire divisioner har ifølge Sanne Lønskov en samlet omsætning på cirka 800 millioner kroner i Danmark.
Den professionelle division omfatter mærker som Redken målrettet frisører og deres kunder. Forbruger-divisionen har mærker som Garnier til bred distribution via supermarkeder og tilsvarende steder, mens luksus-divisionen repræsenterer mærker som Lancôme til forhandling i eksempelvis stormagasiner. Divisionen for såkaldt active cosmetics forhandler mærker som Vichy på apoteker og SkinCeuticals på hudklinikker.
– Divisionen målrettet frisører har cirka 6.000 gæster om året, og mange kommer her i huset, hvor vi har faciliteter til træning og oplyser om tendenser inden for branchen, siger Sanne Lønskov.
L’Oréal ejer butikskæden The Body Shop, der ifølge Sanne Lønskov kører meget selvstændigt og har egne ansatte.

Lang historie
Grundstenen til L’Oréal-koncernen blev lagt i Frankrig i 1909 af Eugène Schueller med udvikling og produktion af hårfarver med en ny teknologi. Det første produkt blev solgt til frisører, og grundlæggerens familie har stadig et ejerforhold til L’Oréal.
– Hvis vi kigger på bestyrelsen i L’Oréal, så er der fortsat medlemmer, der er efterkommere af Eugène Schueller, siger Sanne Lønskov.
Koncernen har forskningscentre en række steder i verden med i alt cirka 4.000 forskere. L’Oréal Danmark er tilknyttet et europæisk forskningscenter.
– Vi bruger globalt set 3,5 procent af vores omsætning hvert år på forskning og udvikling af produkter. Teknologi og viden er kernen i L’Oréal, siger Sanne Lønskov.
Ud over nye produkter skal investeringen i forskning og udvikling sikre en høj produktsikkerhed, der mere end lever op til almindeligt gældende regler.

Nye forbrugere
Blandt koncernens målsætninger er et ønske om øget bæredygtighed, reduceret miljøaftryk, forberede forhold for ansatte globalt og en ambition om at tiltrække en milliard nye forbrugere i perioden fra 2010 til 2020.
En væsentlig del af målsætning om de mange nye forbrugere skal opfyldes via verdens nye vækstmarkeder. Der er også muligheder i mere udviklede markeder som Danmark, mener Sanne Lønskov. Hun ser eksempelvis potentiale for at hente nye forbrugere blandt mænd og på produkter målrettet ældre kvinder.
Markedsføring og salg via digitale platforme bliver stadigt vigtigere for omsætningen. Den skal også sikres ved fortsat at følge moden, fange nye tendenser og møde forbrugernes ønsker.
– Modetendenser skifter, og tager vi sådan noget som neglelak, så er det marked nærmest eksploderet de seneste to år. Der er simpelthen flere, der bruger det, siger Sanne Lønskov.

Produkterne
L’Oréal har en række internationale skønhedsprodukter. Blandt mærkerne er L’Oréal Paris, Garnier, Maybelline New York, Essie, Vichy, La Roche-Posay, SkinCeuticals, L’Oréal Professionnel, Redken, Kérastase, Matrix, Shu Uemura, Lancôme, Biotherm, Helena Rubinstein, Kiehl’s, Clarisonic og skønhedsprodukter fra designermærker som Giorgio Armani, Yves Saint Laurent, Ralph Lauren, Cacharel, Viktor&Rolf og Maison Martin Margiela.
Virksomheden
Koncernen L’Oréal udvikler, producerer og forhandler skønhedsprodukter. På verdensplan er der 77.400 medarbejdere i 130 lande. I 2013 voksede omsætningen til 23 milliarder euro svarende til cirka 170 milliarder kroner med et driftsoverskud på mere end 3,8 milliarder euro – cirka 28 milliarder kroner. loreal.com
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.