Lørdag 19. august 2017
Når man er borgmester i Brøndby, får man lov til at sidde i denne stol. Det arbejde får man 55.429 kr. for månedsløn. Dermed er man nummer 15 på lønningslisten i Brøndby Kommune. Foto: Heiner Lützen Ank
Borgmestrene og lønnen
HELE OMRÅDET. Mandag fremlagde Vederlagskommisionen sit forslag til blandt andet løn til borgmestrene. Folkebladet har spurgt de tre i området, hvad de får nu
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 20. januar 2016, 09:00:00

Et omdiskuteret emne de seneste dage har været løn til folketingspolitikere og ministre. Kort og godt: skal de have en lønstigning, og hvad skal den i givet fald være?
Selvom det ikke har fyldt så meget, så har en del af løndebatten også været spørgemålet om, hvorvidt landets borgmestre skal have mere i lønposen. Da den såkaldte Vederlagskommision derfor mandag formiddag gav sit bud på, hvordan folketingsmedlemmer og ministre kan aflønnes fremover, gav den også sit bud på, hvordan borgmesterlønnen bør se ud i fremtiden.
Og kommisionen foreslog, at lønnen til borgmestrene bør stige med 30,5 procent, da det svarer til det efterslæb, der har været, fordi borgmestrenes løn ikke er blevet reguleret siden 1994. Dermed kan Ib Terp (S), borgmester i Brøndby, Henrik Rasmussen (C), borgmester i Vallensbæk og John Engelhardt (V), borgmester i Glostrup måske se frem til en lønstigning.

Bør følge lønudvikling
Forslaget om at give borgmestrene lønstigning, falder i god jord, hvis man spørger de lokale borgmestre:
– Det er tåbeligt, at lønninger for offentlige hverv ikke reguleres i takt med den almindelige lønudvikling. Når/hvis der sker en kraftig regulering efter en årrække, ser det alt for voldsomt ud i manges øjne, som Ib Terp (S) formulerer det.
Den samme holdning har Henrik Rasmussen (C):
– Selvfølgelig skal borgmestrene have mere i løn – den bør følge pris- og lønudviklingen i samfundet.
Det er borgmesteren, der står til ansvar for det, administrationen gør, og borgmesteren skal selvfølgelig lønnes derefter.

Ikke andre steder
De tre borgemstre får alle en grundløn på mellem 50.000 og 55.000 kr. Hertil kommer diverse vederlag.
Om det er et rimeligt beløb, vil John Engelhardt (V) lade andre bedømme. Dog tilføjer han:
– Jeg tror ikke, der er mange andre grupper i samfundet, der har samme løn siden 1994. Jeg kender heller ikke mange andre, der er øverste chef for over 2000 medarbejdere med en milliardomsætning og en løn på 50.000 kr. om måneden.
John Engelhardt (V) er i gang med sin anden periode som borgmester. Da han for seks år siden første gang satte sig i borgmesterstolen, var han godt klar over, at det ikke var lønne, der skulle være drivkraften i arbejdet:
– Jeg har kendt betingelserne hele tiden og indrettet mig efter at gå væsentligt ned i løn allerede for seks år siden.

Ikke højest på listen
Man skal være varsom med at sammenligne borgmestrenes løn med for eksempel lønnen til direktører og centerchefer i kommunerne.
Men ser man på borgmestrens grundløn, er der et stykke op til den løn, de bedst betalte i kommunerne får, fortæller John Engelhardt (V):
– Jeg er nummer 25 på kommunens lønningsliste. Der er altså 24 medarbejdere med højere løn.
Det samme billede gør sig gældende i Brøndby, fortæller Ib Terp (S):
– I Brøndby har 15 medarbejdere en højere månedlig nettoløn end borgmesteren. Der er tale om forvaltningsdirektører og fagområdechefer.
Også i Vallensbæk er borgmesteren ikke den højest lønnede, faktisk er han bedømt på grundløn, blot nummer 14. Men sådan burde det ikke være, mener Henrik Rasmussen (C):
– Jeg mener, at en borgmester burde få 1 kr. mere i løn end kommunaldirektøren.

Brug for stigning
Efter Vederlagskommisionen fremlagde sit forslag, har der været stor diskussion om at hæve lønnen. Et argument imod har været, at det ville være upassende i en tid, hvor der skal spares.
Et argument der undrer Ib Terp (S):
– Et stort hop kan ikke undgå at virke stødende. Men jeg tror, at det bliver i stigende svært at rekruttere velegnede borgmesterkandidater fremover, hvis der ikke sker en mærkbar forhøjelse af lønnen. Det er efterhånden de færreste mennesker, der opfatter deres arbejde som et kald. Og der er næppe noget privat firma, der lønner 15 medarbejdere højere end den øverste ansvarlige.
En holdning Henrik Rsmussen (C) deler:
– Netop derfor (på grund af sparetiderne, red.) har man brug for, at der sidder kvalificerede mennesker på borgmesterposterne. De fleste kan vel blive enige om, at kvalifikationer og løn bør følges ad.

Vederlagene
Et er borgmestrenes grundløn, der for de tre borgmestre i området altså ligger mellem 50.000 og 55.000 kr.
Noget andet er de vederlag, de modtager for at sidde i forskellige bestyrelser. Medregner man disse, ændrer billedet sig lidt.
Således fik Henrik Rasmussen (C) for eksempel cirka 25.000 kr. i gennemsnit hver måned i 2014. Et beløb, han mener, har været det samme i 2015.
Men disse vederlag bør man også se på, mener Ib Terp (S):
– Nogle borgmestre har meget store ”ben”. Jeg har forstået, at Vederlagskommissionen også har øje for dette og går ind for en vis sanering. Det forekommer mig rimeligt. Også Henrik Rasmussen mener, at vederlag er alt for usikkert moment i borgmestrens løn:
– Mange borgmestre har ikke andre bestyrelsesposter og får udelukkende selve borgmesterlønnen, der gerne skulle svare til det ansvar, man har som borgmester.
Efter Vederlagskommissionen har fremlagt sit forslag, foregår der politiske forhandlinger i Folketinget om, hvorvidt lønnen skal hæves til blandt andet borgmestre.

Fakta
John Engelhardt (V) borgmester i Glostrup får: 50.483 kr. per måned
Tillæg for følgende poster
Vestforbrænding: 1800 kr.
Glostrup forsyning: 1700 kr.
KKR, næstformand: 5.400 kr.
Alle beløb er brutto per måned.
Hvis man alene medtager grundlønnen, er John Engelhardt (V) nummer 25 på lønningslisten i Glostrup Kommune

Ib Terp (S) borgmester i Brøndby får: 55.429 kr. per måned
Tillæg for følgende poster:
Bestyrelsesmedlem, Pensionskassen for Socialrådgivere, Socialpædagoger og
Kontorpersonale: 46.763 kr.
Bestyrelsesformand, Brøndby Hallen: 33.617 kr.
Bestyrelsesmedlem, Hofor: 125.000 kr.
Alle beløb er brutto for et år.
Hvis man alene medtager grundlønnen, er Ib Terp (S) nummer 15 på lønningslisten i Brøndby.

Henrik Rasmussen (C) får 50.483,67 kr. per måned.
Tillæg for følgende poster:
Biofos Holding I/S, næstformand: 50.000 kr.
HOFOR Vand Holdning A/S og HOFOR Spildevand Holdning A/S, bestyrelses medlem: 120.000 kr.
Gate 21, bestyrelsesmedlem, 21.000 kr.
Vallensbæk Moses Pumpelag, formand for bestyrelsen: 1.000 kr.
Vestforbrænding I/S, bestyrelsesmedlem: 21.620 kr.
Væksthus Hovedstadsregionen, formand: 90.000 kr.
Alle beløb er brutto for et år (2014). Henrik Rasmussen har haft de samme poster i 2015.
Hvis man alene ser på grundlønnen, er Henrik Rasmussen nummer 15 på lønningslisten i Vallensbæk Kommune

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.