Onsdag 18. oktober 2017
I forbindelse med nytåret var en hjertestarter udsat for hærværk. I Glostrup har hjertestarterne reddet liv. Foto: Brøndby Kommune
Hjertestartere redder liv
HELE OMRÅDET. I sidste uge kunne Folkebladet fortælle om hærværk mod en hjertestarter i forbindelse med nytåret. Men hvordan ser det ud til hverdag?
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 20. januar 2016, 09:08:07

– Hjertestartere redder liv, og de er vigtige og kostbare.
Således sagde Per Jensen, formand for Socialudvalget i Brøndby, i sidste uge, da Folkebladet kunne fortælle, at en hjertestarter var blevet udsat for hærværk og stjålet i forbindelse med nytåret.
Efterfølgende har Folkebladet spurgt Glostrup og Vallensbæk Kommune, om de har oplevet noget lignede i forbindelse med nytåret.

Gjort gavn
Der har imidlertid ikke været lignende problemer i Vallensbæk og Glostrup.
– I Vallensbæk har vi 15 registrerede hjertestartere, hvoraf de syv er kommunale. Vi har heldigvis ikke oplevet nogen former for hærværk eller misbrug af vores hjertestartere, siger Helena Flodin Skovgaard, projektkonsulent i Center for Sundhed og Forebyggelse, og tilføjer:
– De har til gengæld gjort gavn for knap et år siden, hvor en af vores 24-timers tilgængelige hjertestarter blev anvendt til formålet.
Selvom hjerterstarteren dengang blev taget ned, var man godt klar over, det ikke var hærværk, fortæller Helena Flodin Skovgaard:
– Hjertestarterboksen gav lyd, fordi at den var fjernet. Først troede vi at det var hærværk eller drengestreger, men fandt hurtigt ud af, at den havde været i brug. Hver hjertestarter har et specielt nummer. Når så den har været i brug, kan hospitalet finde ejermanden igen. Vi fik besked om, at den var kommet med i en ambulance. Vi kender dog ikke de nærmere detaljer om situationen.
Ville man beskytte hjertestarterne, kunne man flytte dem ind. Men det er ikke nogen god ide, mener Helena Flodin Skovgaard:
– Vi har for ganske nyligt flyttet en hjertestarter udendørs, netop fordi hjertestop kan forekomme udenfor åbningstiderne af de offentlige institutioner.

Reddede liv
Glostrup Kommune har 18 hjertestartere samt to ekstra, der bliver sat op i sommerhalvåret.
Ifølge Glostrup Kommune har hjertestarterne ikke været udsat for hærværk. Hverken nytårsnat eller på andre tidspunkter. To gange er en hjertestarter blevet stjålet, men begge gange er hjertestarteren blevet leveret tilbage til kommunen via Glostrup Hospital.
Michael Simonsen er driftsleder ved Glostrup Idrætsanlæg, og han ved, at hjertestarteren er et godt redskab:
– Vi har to gange reddet liv med en hjertestarter. Sidste gang var i efteråret 2013, hvor vi reddede en borger uden for Glostrup Hallen.
Selvom det dengang var en af de ansatte, der betjente hjertestarteren, så er noget af det gode ved en hjertestarter, at den er let at betjene:
– Hjertestarteren kan betjenes af alle. Der er en tydelig indtalt vejledning, når man tager den i brug, og den kan hjælpe alle igennem det, der skal gøres.
Desuden peger Michael Simonsen på, at der ikke er forskel på de forskellige hjertestarteres funktion:
– Alle er bygget op efter samme princip, og mange er registreret på den hjemmeside, der hedder www.hjertestarter.dk, hvor man også kan se, hvor der findes tilgængelige hjertestartere.

Der skal gøres noget
En af dem, der læste Folkebladets historie om den ødelagte hjertestarter i Brøndby, er Kenneth Kristensen Berth (DF). Han er medlem af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk og medlem af Folketinget. Kenneth Kristensen Berth (DF) mener, hærværk mod hjertestartere er en alvorlig sag:
– Det er altså noget svineri, og det er jo desværre ikke det eneste tilfælde. Derfor har jeg stillet spørgsmål til justitsministeren med det formål at opfordre ministeren til at indrette lovgivningen på en sådan måde, så hærværk mod hjertestartere vil medføre skærpet straf.

Generelt godt
Brøndby Kommune fortæller til Folkebladet, at de bortset fra episoden i forbindelse med nytåret ikke oplever problemer i forhold til hjertestarterne.

Se mere på hjertestarter.dk
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.