Torsdag 19. oktober 2017
Roere fra Vallensbæk Kano og Kajak Club deltog i DM i Kano Ergometer den 17. januar. Her ses Julie Frølund (tv) i aktion på stafetten, mens de øvrige holddeltagere ser på. Foto: Vallensbæk Kano og Kajak Club
Succes ved DM i Kano Ergometer
SPORT. Søndag den 17. januar deltog 22 roere fra Vallensbæk Kano og Kajak Club i DM i Kano Ergometer. De 12 kom hjem med præmier til Vallensbæk-klubben
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 27. januar 2016, 09:49:52

De bedste roere i landet var samlet i Rødovre Centret den 17. januar, hvor der blev konkurreret på ergometre, som er kajakromaskiner.
Når det ikke er muligt at træne på vandet, bruger de bedste roere tiden på træning i maskinerne. Der holdes derfor årligt DM i Kano Ergometer, hvor formen og styrken kan tjekkes i hårde konkurrencer på de olympiske distancer.

Medaljer
Det blev til guldmedaljer til Lykke Knudsen i Damer U18, 200m, Helene Fabrin Brasted i Piger U16, 200m, mens Anna Find Hansen i Piger U14 fik guld i både 200 og 500 m. Der deltog desuden roere i Masterklassen fra Vallensbæk, som løb med flere præmier.
Turneringen sluttede af med 5 km stafet, hvor klubberne stillede med de fire hurtigste roere, som i højt tempo løbende skiftede roere på maskinen. Fra Vallensbæk deltog Tommas Nielsen, Rasmus Lind, Julie Frølund og Helene Fabrin Brasted og de sluttede på en tredjeplads med kun to sekunder op til sølvmedaljen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER