Ældre lærte om tryghed
BRØNDBY. Den 12. februar havde Seniorrådet i Brøndby inviteret om tryghed blandt ældre, og mange havde taget imod invitationen

Tryghed for ældre i Brøndby. Under dette tema afholdt Seniorrådet i Brøndby et vellykket arrangement den 12. februar, hvor 135 borgere fik en god gennemgang af temaet.
Tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen fortalte om emnet tryghed og krydrede med erfaring og anekdoter fra et langt politiliv.
Det lokale politi fra Albertslund med daglig færden i Brøndby gav gode råd og oplyste data og fakta fra Brøndby.

Færre anmeldelser
Blandt andet kunne lokalpolitiet fortælle, at antallet af anmeldte kriminelle handlinger er faldet meget over de seneste år, herunder indbrud. Dog advarede det lokale politi om den stigende IT-kriminalitet.
Ordstyrer under den efterfølgende spørgerunde var socialudvalgsformand Per Jensen (S), og det gennemgående tema her var ønsket om synlighed og tilgængelighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top