Brøndby regner på jysk
BRØNDBY. Det nye ridecenter bliver 6,6 mio. kr. dyrere end forventet. Blandt andet fordi en jysk entreprenør ikke ville byde ind på opgaven

Hesteglade piger og drenge i Brøndby kan godt begynde at glæde sig. Der er et nyt, flot ridecenter på vej ved Kettehøj/Ulsøparken, som efter planen skal stå færdig til næste år.
Men sådan et ridecenter koster penge. Mange penge. Derfor afsatte politikerne i Brøndby i forbindelse med budgettet for 2014 knap 20, 5 mio. kr.
Et beløb der dog året efter blev reduceret til 16,45. mio. kr.
En beslutning, der blandt andet blev begrundet med, at man håbede, at prisen på et lignende projekt i Jylland kunne have en positiv afsmittende effekt på det nye ridecenter i Brøndby. Således hedder det blandt andet i sagsfremstillingen:
”Man vidste at priserne generelt er højere på Sjælland, men håbet var, at de lave jyske priser alligevel kunne smitte af i Brøndby ved blandt andet at invitere samme entreprenør, som byggede i Esbjerg, til at give bud på dette projekt.”

Jyske priser holdt ikke
Den jyske entreprenør havde imidlertid ikke lyst til at byde på projektet, da han ikke ville arbejde på Sjælland.
Alligevel fastholdt Brøndby Kommune, efter dialog med de andre entreprenører, budgettet på knap 16.5 mio. kr. Men det viser sig nu, hvor udbudsrunden er afsluttet og projektet skal til at sættes i gang, at budgettet ikke holder. Således har Teknisk Forvaltning været nødt til at søge om en ekstrabevilling på 6,6 mio. kr.
De store ekstraudgifter skyldes ifølge Teknisk Forvaltning blandt andet uforudsete udgifter i forbindelse med terrænentreprisen. Således er der fundet en stor mængde beton i jorden, som har fordyret projektet. Men samtidig slår Teknisk Forvaltning fast, at man ikke har formået at fastholde de jyske priser, som det ellers var håbet. Således skriver Teknisk Forvaltning:
”Dertil kommer at man ikke har formået at få de jyske priser til at slå igennem, og at prisforskellen mellem Jylland og Sjælland har været endnu højere end forventet.”

Som oprindelig pris
Kent Max Magelund (S) borgmester siger om sagen:
– Ved budgetforhandlingerne i 2014 reducerede borgmesteren (Ib Terp (S), red.) og Kommunalbestyrelsen beløbet til 13,2 mio.kr., fordi vi satsede på, at vi kunne få jyske entreprenører til at afgive billigere bud på byggeriet end entreprenører fra Hovedstaden. Vores vurdering tog udgangspunkt i, at et lignende byggeri i Esbjerg havde kunnet etableres for en tilsvarende pris. Derfor blev det entreprenørfirma, der havde bygget ridecentret i Esbjerg, inviteret til at give bud på vores nye ridecenter plus et par andre jyske firmaer. Desværre valgte den jyske entreprenør, der havde bygget ridecentret i Esbjerg, ikke at afgive et bud, og tilbuddene fra de øvrige entreprenører var noget dyrere. Alt i alt ser det derfor ud til, at ridecentret kan opføres for 17 mio. kr. (eksklusiv jordarbejder). Det er cirka 4 mio.kr. mere, end hvad Kommunalbestyrelsen satsede på, at det ville koste. Men på niveau med hvad Teknisk Forvaltning i 2008 vurderede, at det ville koste.

Der kan spares
Sagen er nu på vej igennem det politiske system i Brøndby. Det vil sige, det bliver bahandlet i både relevante fagudvalg samt til sidst kommunalbestyrelsen.
Derfor kan politikerne, ifølge Kent Max Magelund (S) vælge at spare på projektet:
– Prissætningen af projektet skete, før vi gik i udbud, og altså på et tidspunkt hvor vi stadig håbede på, at bud fra jyske entreprenører ville være billigere. Nu er buddene modtaget, hvilket er grunden til, at sagen forelægges Kommunalbestyrelsen, altså inden byggeriet går i gang. Derved har kommunalbestyrelsen en mulighed for at vælge mellem et reduceret projekt, som kan gennemføres inden for det nuværende budget, eller at give en ekstra bevilling og gennemføre det oprindelige projekt.

Budgetter kan skride
Det er i sagens natur vanskeligt at budgettere på så store projekter.
Uforudsete udgifter kan vise sig. Således siger Kent Max Magelund (S):
– Store byggeprojekter er komplicerede, og al erfaring viser, at der altid opstår ekstra omkostninger, som ikke var til at forudse. Derfor inkluderer man altid en hvis procentdel til uforudsete. I eksemplet med rideskolen var der betydeligt mere beton i jorden, end man med rimelighed kunne forudse.
Derfor er det i følge Kent Max Magelund (S)også acceptabelt, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde er nødt til at give ekstrabevillinger på flere mio. kr.:
– Vores tidligere borgmester Ib Terp (S) og jeg har været enige i, at Teknisk Forvaltning skal indregne en mindre post til uforudsete udgifter, når de udarbejder budgetter. Men vi ønsker ikke, at de tillægger reserver på 20-40 procent blot for at være på den sikre side. Vi vil hellere give en ekstra bevilling i de få tilfælde, hvor der er større uforudsete poster.

Brøndby bedst
I efteråret kunne Folkebladet fortælle om to andre ansøgninger om ekstrabevillinger fra Teknisk Forvaltning på tilsammen seks mio. kr.
Dermed har kommunalbestyrelsen på et halvt år forholdt sig til ekstrabevillinger på over 12 mio. kr.
Det får dog ikke Kent Max Magelund (S) til at tvivle på Teknisk Forvaltnings kompetencer på området:
– Teknisk Forvaltning har meget fokus på at styre økonomi og tidsplaner i byggeprojekter. I forbindelse med at kommunen overgik til nyt økonomi-system for et par år siden, valgte Teknisk Forvaltning at udvikle et nyt og bedre projektstyringsværktøj. Undervejs har de søgt inspiration i andre kommuner – kun for at få den tilbagemelding, at ingen af de andre kommuner havde noget, der var lige så godt, og at de derfor var interesseret i at lære af Brøndby Kommunes erfaringer.

Økonomisk rod
Spørger man Venstre i Brøndby, er ansøgningen om ekstrabevilling en alvorlig sag. Således siger Mette Engelbrecht (V):
– Vi deler bestemt ikke Socialdemokraterne og Dansk Folkeparties holdning til kommunens økonomi. Tillægsbevillinger på byggeprojekter er efterhånden en hovedregel frem for en undtagelse og det ser vi meget strengt på. Det er noget rod og giver det indtryk af at der ikke er styr på håndteringen af hverken økonomien eller projekt.
Og det får konsekvenser, understreger Mette Engelbrecht (V):
– Fremadrettet vil vi holde et vågent øje med at projektbeskrivelserne bliver meget mere præcise og i overensstemmelse med de faktiske udgifter.

Udgift er en mulighed
Jan Lundquist er også medlem af kommunalbestyrelsen for Venstre. Han mener, at de uforudsete udgifter, som Teknisk forvaltning beskriver, er en reel udfordring for projektet:
– Vi har fået den opfattelse at udgifterne er uforudsete og først er kommet frem efter byggeriet er igangsat, og derfor kan man ikke ligge forvaltningen til last for de opståede udgifter.
Men det bør man tage højde for, mener Jan Lundquist (V):
– Men man bør i administrationen af byggeprojekter have en post til uforudsete udgifter der tager højde for de opståede situationer, så vi ikke efterfølgende skal ud og finde penge.
Og så bør de ansvarlige forholde sig problemstillingen, mener Jan Lundquist (V):
– Der er fra det politiske flertal en tradition for, at det er i orden at sjuske med det grundlæggende arbejde, for at spare ressourcer, og det er det vi ser resultatet af her. Det er bestemt ikke en form for styring af økonomien som vi vil stå på mål for. Den bør rettes til det ansvarlige flertal i Socialdemokratiet og udvalgsformanden fra SF.

Taktisk bedst
Vagn Kjær Hansen (SF) er formand for Teknik- og Miljøudvalget, ligesom han er medlem af Økonomiudvalget. Han mener, at det er acceptabelt, at politikerne nu skal forholde sig til en ekstrabevilling:
– Inden licitationen havde forvaltningen inviteret den jyske entreprenør til at byde. Han ønskede dog ikke at bygge på Sjælland. På det tidspunkt kunne Teknisk Forvaltning godt have søgt om at få forhøjet bevillingen tilbage til de oprindelige 20,5 millioner. Men entreprenører kan jo også læse vores beslutninger på PolitikerWeb, så jeg synes det ville være dumt at fortælle dem, at vi var villige til at bruge flere penge.
I det hele taget mener, Vagn Kjær-Hansen (SF), at det er acceptabelt med ekstrabevillingen: – Jeg har ingen problemer med at godkende den ekstra udgift. Vi håbede på at få en billig ”jysk pris”, men det lykkedes ikke. Vi ligger en million over budgettet fra starten af 2014, og det er ikke usædvanligt eller afskrækkende efter min mening.

Sådan er det
Også Vagn Kjær-Hansen mener, at uforudsete udgifter har spillet ind i forhold til budgettet:
– 1000 ton betonrester fra det tidligere gartneri gemte sig i jorden, og der lå også en gammel læk olietank. Entreprenøren havde skønnet galt med hensyn til, hvor besværligt det var at rydde beplantningen, og så er der de sædvanlige arkæologer. Endelig er der en fjernvarmeledning på grunden, som man ikke var klar over på grund af en kommunikationsfejl i kontakten med fjernvarmen. Den gav mere besvær for entreprenørerne. Alt i alt ligger der en overskridelse på 2,4 millioner på jordarbejderne.

Hører med
I det hele taget er det svært at undgå budgetoverskridelser, mener Vagn Kjær-Hansen (SF):
– Som politiker ved jeg godt, at der kommer økonomiske overraskelser i byggeprojekter. Det har vi set flere gange i løbet af det seneste år, og i langt den største del af overraskelserne har jeg intet at klandre forvaltningen for. En lille del kan kaldes fejl, som kunne være opdaget tidligere, og fejl laver vi jo allesammen med mindre vi ingenting laver. Her gælder det om at lære af fejlene, så man ikke begår den samme fejl igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top