Endnu en meteorit fundet i Glostrup
Ejby-59.5-g-e-1400.jpg
Svend Buhl fandt endnu en meteorit i Glostrup. Foto: Andreas Gren
GLOSTRUP. Det var to hobbysamlere fra Tyskland, der fandt den senste meteorit i Gllostrup.De ville gerne have boholdt stenen selv, men gav den til Naturhistorisk Museum

Svend Buhl og Andreas Gren jagter meteoritter i deres fritid. Han har været på flere ekspeditioner rundt omkring i verden, hvor han har fundet meteoritter i ørkener. Denne gang var det dog noget andet.
– Jeg har fundet omkring 100 stykker. Jeg har aldrig fundet en, hvor nedfaldet er blevet set. Vi meteoritjægere gør forskel på sten, man ser falde, og sten, som man finder i en ørken, der har ligget der længe. Det var en stor oplevelse at røre ved noget, der havde været langt ude i rummet bare en uge tidligere, siger Svend Buhl.
Selvom han har stor erfaring med at samle meteoritter, så var denne her noget særligt.
– Jeg har samlet meteoritter og skrevet bøger om emnet i 10 år. Da nyheden om meteoritten i Ejby kom, var det en sensation. Det sker ikke ret tit i Europa, at der lander meteoritter.

Respekterer loven
Ifølge Daniel Wielandt har der været flere professionelle og fritids meteoritjægere i Glostrup, for at finde flere stykker. Han roser Svend Buhls professionalisme.
– For ham er det hobby, men har er meget dygtig. Han ved virkelig, hvad han taler om. Der er ikke nogen tvivl om, at det er et stykke af meteoritten, siger han.
Svend Buhl gør også selv meget ud af, at han har et godt samarbejde med det videnskabelige samfund.
– Vi kendte den danske lov, om at staten skal have meteoritter, så de kan studere dem. Vi respekterer den videnskabelige verdens behov for at studere meteoritter, siger han.
Det er dog ikke alle, der deler den opfattelse. Så på Naturhistorisk Museum holder de godt øje.
– Vi har hørt om, at der var nogle russere ude på et af stederne. Vi holder selvfølgelig øje med, at der ikke forsvinder noget ud af landet, siger Daniel Wielandt.
Ifølge ham har museet ind til videre fået indleveret over fem stykker af meteoritten.

Ville gerne beholde
Svend Buhl ville selvfølgelig gerne have haft lov til at beholde meteoritten selv. Blandt andet fordi han fandt den på sin fødselsdag.
– Det ville have været en fin fødselsdagsgave til mig selv, siger han.
Hvad der skal ske med meteoritstykkerne fremover, er ikke helt sikkert. Flere politikere i Glostrup ønsker at få et stykke til det kommende bymuseum, ligesom findere som Svend Buhl gerne vil have et stykke tilbage.
– Danekræsudvalg skal kigge på det og vurdere, om det er danekræ. Men det er det næsten helt sikkert. Så skal der træffes beslutning, om hvad der skal ske med stykkerne. Vi udstiller nogle af dem på museet. Jeg vil tro, at det godt kan lade sig gøre, at få noget udstillet i Glostrup, siger Daniel Wielandt.

Dårlige forhold
Det var faktisk ret heldigt, at Svend Buhl fandt meteoritten lørdag.
– Vi kom til Glostrup fredag aften. Lørdag morgen vågnede vi op til et snedækket landskab. Min kollega sagde, at danskerne havde gjort det i den forkerte rækkefølge. Det er meningen, at man skal have snetæppet først, og så meteoritten. Så er de nemmere at finde. Vi ledte steder, hvor sneskovlene ikke havde kørt endnu, siger han.
Når Svend Buhl er ude i verden for at finde meteoritter, bruger han en masse forskellige tekniske hjælpemidler. Det kan ikke lade sig gøre i et område som Glostrup.
– I en by kan man ikke bruge metaldetektor. Man samler de sorte sten, man ser. Det er det eneste, man kan gøre, siger han.
Han fik dog lidt hjælp af professor Karl Wimmer, der beregnede, hvor de kunne finde meteoritstykker.
– Karl lavede model af meteorittens fragmentering og modellerede vindens påvirkning, baseret på data om de højtliggende vinde, der var til stede ved nedfaldet. Med sin model gav han en grundlæggende vurdering, ikke blot af de områder, hvor meteorit -fragmenter kunne være landet, men også på størrelsesfordelingen af ​​disse fragmenter. Han gav os et kort, som han jævnligt opdaterede under vores søgning. Vores søgning fandt sted i et område, hvor Karl forudsagde masser mellem 50 og 100 g, siger Svend Buhl.
Han var noget overrasket over, at der ikke var flere danskere ude for at lede efter sten.
– Danskerne tager det meget roligt. Vi havde forventet, at der ville være flere ude og lede, siger han.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top