Fredag 20. oktober 2017
Brolæggereleverne Marco Bak og Nicolai Phillip Larsen fik overrakt statuette af Lars Løkke Rasmussen. Foto: Per Daugaard/SkillsDenmark
Glostrup har fået to nye Danmarksmestre
GLOSTRUP/FREDERICIA. Brolæggereleverne Marco Bak og Nicolai Phillip Larsen er Danmarks bedste inden for deres fag
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 17. februar 2016, 09:53:01

Lørdag den 6. februar kunne Marco Bak og Nicolai Philip Larsen kalde sig Danmarksmestre i Skills. Marco og Nicolai er ved at uddanne sig til brolæggere på NEXT – Uddannelse i Glostrup.
DM i SKills er de årlige danmarksmesterskaber for erhvervsuddannelser, der i år fandt sted i Fredericia.
Efter hård konkurrence på i alt 21 timer fordelt over tre dage mod brolæggerelever fra andre af landets skoler (brolæggere arbejder i par), fik Marco og Nicolai overrakt hver sin statuette og diplom af statsminister Lars Løkke Rasmussen ved den store vinderceremoni.
Københavns overborgmester Frank Jensen og Pia Allerslev, Børne- og ungeborgmester ønsker også at hylde de københavnske Danmarksmestre. Det sker ved en reception på Københavns Rådhus tirsdag den 23. februar. Elever fra de københavnske erhvervsskoler fik i alt 5 guldmedaljer ved mesterskaberne.
SkillsDenmarks, der er arrangør af DM i Skills, har en mission om at eksponere erhvervsuddannelserne positivt gennem primært nationale og internationale skillskonkurrencer. Ved at de bedste elever viser deres engagement og fagligt høje niveau, sætter de fokus på, at erhvervsuddannelserne er spændende og giver gode fremtids- og karrieremuligheder. Det skal sikre en øget tilgang til erhvervsuddannelserne.
NEXT – Uddannelse København er det nye navn på den skole, der er resultatet af fusionen den 1. januar 2016 mellem Københavns Tekniske Skole (KTS) og CPH WEST. Skolen udbyder 10. klasses forløb, erhvervsuddannelser, htx, hhx, stx, hf, eux og efteruddannelseskurser. NEXT er Danmarks største erhvervs- og gymnasieskole med adresser 14 steder i Storkøbenhavn.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER