Tirsdag 24. oktober 2017
Når man vinder otte medaljer, må man gerne tage de store smil frem. Det gjorde sjipperne fra IF32. Foto: IF32
Glostrupsjippere var i en klasse for sig
SPORT. I den forgange weekend blev der afholdt SM i Rope Skipping. IF32 fra Glostrup kæmpede bravt, men indfriede dog ikke egne drømme
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 10. februar 2016, 09:35:00

I weekenden havde de bedste til at sjippe sat hinanden stævne, da der blev afholdt sjællandske mesterskaber i Rope Skipping, og det var med lokal deltagelse, da flere hold fra IF32 var med.
Lørdag var det klubbens bedste hold, der stillede op i den internationale konkurrence i alderen 12-14 år.
Inden konkurrencen havde pigerne selv sat sig VM kvalifikation som mål, men det nåede de dog ikke. Men det blev dog til en forbedring af deres pointtal i forhold til de jyske mesterskaber for 14 dage siden.
Maja, Elena, Natasha, Tatiana og Mathilde dominerede dog stævnet totalt, idet de tog 8 guldmedaljer ud af 8 mulige. Lillerød og GUG (Aalborg) stod for sølv og bronze.

Medaljer til debutanter
Søndag var det klubbens begynderhold, som skulle i konkurrence. Det gik over al forventning.
De to begynderhold i alderen 12-14 år havde debut på konkurrencegulvet, men tog det i stiv arm. Lærke, Carla og Ester tog en guldmedalje i SM.
I den åbne konkurrence var jyderne dog stærkere, men de pigerne fra IF32 fik en tredjeplads.
Mathilde, Mathilde og Monique var også med for første gang og fik en fjerdeplads til SM og en sjetteplads i den åbne konkurrence.
I SM over 15 år var det kun sjællændere, der stillede op, så her var der kun et hold medaljer.
Amalie, Isabella, Emma og Simone fik en andenplads. Kun slået af Lillerød.

Næste store stævne er de dansk-svenske mesterskaber i april, efterfulgt af DM i maj.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER