Jagten på genbrugs-materialer
genbrug1.jpg
Taget og otte skruer er alt, hvad Brian har købt, for at bygge denne pavillon. Foto: Sofie Holm Lauritsen
GLOSTRUP. Brian Kristensen gør en sport ud af at anvende genbrugsmaterialer til sine byggeprojekter. Interessen har givet familien både en pavillon og en hængekøje

Brian og hans familie går meget op i at udnytte alle ressourcer bedst muligt.
Derfor er de, ud over genbrugsprojekterne, også TestPiloter for den nye affaldsordning der kommer til maj 2016.
– Det kan tage lang tid at finde de rette materialer. Det er især jagten, der gør det spændende, når jeg er i gang – og tilfredsstillende når projekterne står færdige, fortæller Brian.
Det giver nogle interessante udfordringer i forhold til formen og det endelige produkt at bygge med genbrugsmaterialer.
– Man ved aldrig helt, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud, for det kommer an på hvilke materialer, jeg kan skaffe, siger Brian.

Hygge til hele familien
Pavillonen er bygget af genbrugstræ, som Brian enten har fået, fundet eller købt. Selv tagrenderne er skåret ud i træ, mens genbrugsvinduerne satte formen på den ottekantede pavillon.
– Det eneste jeg har købt færdigproduceret er taget, og så er der kun brugt 8 skruer, da jeg har anvendt gamle byggeteknikker, fortæller Bjarne.

Giver gode oplevelser
– Om sommeren sover min søn og jeg i hængekøjen. Det er som at sove i en skov, for når man vågner, kigger vi op på bladende fra træerne. Én gang sad der et lille egern ved vores fødder. Her lå vi bare mussestille og kiggede, siger Brian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top