Lørdag 19. august 2017
Kirsten Mols, der er født som Paul, introducerede filmen Den Danske Pige i Glostrup Bio. Foto: Holger Pedersen
Kønnet sidder i hjernen
GLOSTRUP. Torsdag var der premiere på Den Danske Pige i Glostrup Bio med introduktion af Kirsten Mols fra Glostrup, der ligesom hovedpersonen i filmen er transkønnet
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 10. februar 2016, 09:14:38

Man kan blive født i en krop, som man senere oplever som forkert, som det modsatte køn. Mennesker der tager konsekvensen af det, bliver transkønnede.
Dette skete for maleren Einar Wegener, der trods sit lykkelige ægteskab med malerinden Gerda Wegener valgte at skifte køn og blive til Lili Elbe. Lili Elbe tog den fulde konsekvens og lod sig operere. Verdens første kønsskifteoperation. Hun døde af følgevirkningerne af en operation.
Den smukke film, Den Danske Pige, handler om denne historie.
Den transkønnede Einar/Lili spilles af Eddie Redmayne, der er nomineret til en Oscar for rollen, og Gerda Wegener spilles af svenske Alicia Vicander, som vi kender fra En Kongelig Affære.

Transkønnet i Biografen
Ved premieren i Glostrup Bio 4. februar, blev filmen introduceret af Kirsten Mols, der bor i Glostrup. Hun er født som Poul, og fortalte, at hun i modsætning til Einar/Lili var over 50, da hun valgte at skifte identitet og blive til Kirsten. Hun var på det tidspunkt chef for en stor afdeling i COOP’s hovedkontor i Albertslund og valgte at annoncere sit valg ved et stort personalemøde.
Det blev godt modtaget af såvel ledelse som medarbejdere, og Kirsten har valgt at fortælle om sit valg i flere interviews, i tv og ved foredrag.
Kirsten fortalte lidt om sig selv, men mest om filmens tema. Hun pointerede, at kønnet sidder i hjernen, og at det ikke så meget handler om, hvordan man opfattes af andre. Man tager ikke som mand dametøj på for at tage sig ud, men for at være i overensstemmelse med det menneske, man føler sig som. Det er ikke nogen nem beslutning, men føles rigtig, når man har skiftet. Den høje, statelige Kirsten har ud over dametøjet hverken brugt hormoner eller operationer for at fremme illusionen.

Filmen og virkeligheden
Kirsten fortalte om filmens par, hvis historie adskiller sig en del fra filmens handling. I filmen er de ganske unge, og det hele foregår over et par år omkring 1930.
I virkeligheden stod processen på gennem mange år, og Lili Elbe var 48 år, da hun døde i 1931 efter den sidste af fire operationer. Parret blev gift i 1904, og Lili Elbe-figuren opstod i forbindelse med, at Gerda Wegener benyttede sin kønne mand som kvindelig model.
Fra 1912 boede parret meget af tiden i Paris, hvor Gerda Wegener havde succes, mens Lili valgte ikke at male mere i sin nye identitet. I den virkelige verden tog Einar Wegener navneforandring til Lili Ilse Elvenes. Det er dog fortsat navnet Lili Elbe, der huskes. Hun blev faktisk skilt fra Gerda Wegener.
Et stort udvalg af såvel Gerdas som Einars billeder kan for øjeblikket ses på kunstmuseet Arken i Ishøj. Gerdas lette streg og pastelfarver og Einars mere traditionelle landskabsmalerier, især fra Vejle-egnen, hvor han/hun stammer fra.
Det blev en dejlig aften i Glostrup Bio, hvor rigtig mange var mødt op for at se filmen og møde Kirsten Mols. Medvirkende til det store fremmøde var, at der denne aften var gratis adgang for medlemmerne af biografforeningen Sofarækken. Der blev klappet efter filmen.
Arrangementet var kommet i stand via en anden ansat i COOP, Kim Rømer – en af Sofarækkens mange aktive. Lotte Warming var aftenens værtinde og præsenterede Kirsten Mols på scenen.
– Vi var meget glade for, at Kirsten Mols gjorde premiereaftenen til noget helt særligt, siger Holger Pedersen fra Glostrup Bio.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.