Søndag 22. oktober 2017
Fra på lørdag kan man se malerier af Peter Witt i Vallensbæk Kunstforening. Foto: Peter Witt
Ny udstilling i Vallensbæk Kunstforening
VALLENSBÆK. På lørdag åbner en ny kunstudstilling i Vallensbæk Kunstforening, hvor man kan se værker af Peter Witt
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. februar 2016, 09:56:35

Peter Witt, der fra på lørdag kan ses i Vallensbæk Kunstforening, skildrer naturen med sans for stemninger og farver ud fra den impressionistiske malerstil. Han bruger motiver fra Tisvilde, Norge og Provence.
Landskabsmaler Peter Witt bor nær Tibirkebakker og har sine motiver lige ved døren.
I 2015 var han på malertur til Norge, hvor han var i naturen og hentede motiver og inspiration herfra. Ved udstillingen vil der være værker fra den tur, og der vil være omtale af Norge ved ferniseringen.
Peter Witt har også de sidste årtier rejst meget i Europa. I det nordlige Alpes-de-Haute-Provence i Frankrig til områder på størrelse med Nordsjælland, der er dækket af farven lille.
Senere bliver billedet finpudset og justeret hjemme i værkstedet, og det er som en rejse at være i atelieret efterfølgende med billederne. De fortæller nemlig om mange af de oplevelser, han har i det fri.

Udstilling varer fra den 6. februar til 4. marts. Der er fernisering den 6. februar kl. 11.00 til kl. 12.30 i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, Vallensbæk Stationstorv 40.
Ved ferniseringen vil Peter Witt fortælle om malerturen til Norge
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER