Søndag 20. august 2017
På billedet set fra venstre: Allan Kristensen, linjeleder, Produktionshøjskolen, Tonny Soltau, daglig leder, Middelalderlandsbyen, Steen Andersen (Enhedl.), formand for Kulturudvalget og Niels Jelsbak, formidler, Middelalderlandsbyen. Foto: Brøndby Kommune
Middelalderlandsbyen får nyt formidlingscenter
BRØNDBY. Med en støtte på 2,5 mio. kr. fra A. P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal er et nyt formidlingscenter på vej til Middelalderlandsbyen
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 21. marts 2016, 09:28:09

Et nye formidlingscenter i Middelalderlandsbyen har nu forladt tegnebrættet, og til efteråret begynder arbejdet med byggeriet at tage fysisk form. Formidlingscenteret vil give de besøgende et unikt indblik i den spændende middelalder, og derfor opføres byggeriet i middelalderlig byggeskik, men med alle moderne faciliteter.

Del af plan
Det nye formidlingscenter, der slår dørene op for besøgende sommeren 2017, skal sammen med en ambitiøs strategiplan styrke Middelalderlandsbyens ånd og aktiviteter og sparke endnu mere gang i stedets store potentiale.
– Middelalderlandsbyen er på mange måder helt unik, og der findes ikke noget tilsvarende i hele Københavnsområdet.
Men de nuværende faciliteterne består af dyre lejede og slidte, utidssvarende pavilloner, som hverken stilmæssigt eller funktionelt passer til vores ambitiøse mål om at åbne dørene endnu mere op for besøgende, fortæller Steen Andersen (Enh), formand for Kulturudvalget i Brøndby Kommune.

Til alle brøndbyborgere
Middelalderlandsbyen er i dag en fuldt fungerende landsby med huse, gadekær, en kirke og dyrehold. En levende oase, hvor der sås, bygges, smedes og tækkes. Efter at være bygget som et aktiveringsprojekt tilbage i sluthalvfemserne, er landsbyen i dag en kommunal institution med skoletjenestetilbud, offentlig weekend­åbent, årlige markeder og udlejning til arrangementer, for eksempel børnefødselsdage. Her formidles middelalderens kulturhistorie i autentiske rammer til de mange især skolebørn, der besøger landsbyen.
– Middelalderlandsbyen har mange kvaliteter, men også et stort uopdyrket potentiale. Vi har i samarbejde med Produktionshøjskolen oparbejdet et stærkt undervisningstilbud, som blandt andet varetages af elever fra skolen med Middelalderen som linjefag. Men vi har også et ønske om at udvikle landsbyen, så den i endnu højere grad bliver et udflugtsmål, der giver både læring og underholdning til alle brøndbyborgere, både store og små. Vi vil kort sagt gerne nå ud til en bredere målgruppe ved at udvide vores aktivitetsudbud og samtidig bevarer den autenticitet, som er rygraden i landsbyen, siger Steen Andersen.
Når det nye formidlingscenter står klar, forventer Brøndby Kommune en fordobling af besøgstallet på omkring 7.000 årligt. På lidt længere sigt er det målet, at landsbyen kan besøges af op mod 20.000 årligt. Formidlingscenteret har fået økonomisk støtte fra Brøndby Kommune og A.P. Møller Fonden og er tegnet af kommunens egne arkitekter.

Om formidlingscenteret
Formidlingscenteret kommer til at bestå af to huse på hver 125 m2, der placeres i vifteform, så de danner en trekantet gårdsplads ud mod selve landsbyen. Det ene hus bliver formidlingscenter, hvor de besøgende kommer til at opleve en rejse fra år 2017 til år ca. 1300. Fra indgangen føres man via en tidssluse til en multisal og videre ud i landsbyen. Det andet hus skal fungere som arbejdsfaciliteter for ansatte og elever – en slags ’backstage’, der muliggør driften og udviklingen af landsbyen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.