Nyudnævnt ambassadør skal løfte eksport fra Glostrup
Morten-Krogsgaard‐Hjorth.jpg
Morten Krogsgaard-Hjorth, erhvervsrådgiver hos Jyske Bank Glostrup Erhverv, er blevet uddannet til eksport­ambassadør. Foto: PR
GLOSTRUP. Morten Krogsgaard-Hjorth fra Jyske Bank Glostrup Erhverv er blevet uddannet til eksportambassadør. Hans opgave bliver at fremme internationale vækstmuligheder for firmaer i Glostrup

En lokal virksomhed har et fantastisk produkt, som den gerne vil sælge i andre lande, men hvordan skaffer man den risikovillige kredit, der skal til for at få produktet ud over rampen? Præcis det spørgsmål stiller massevis af små og mellemstore virksomheder, og nu er mange af dem kommet betydeligt tættere på svaret.
Morten Krogsgaard-Hjorth, Erhvervsrådgiver hos Jyske Bank Glostrup Erhverv, er blevet uddannet til eksportambassadør af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har han fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF.

Godt for lokalsamfundet
Den nyuddannede eksportambassadør har store forventninger til sin nye rolle.
– I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for væksten hos mange firmaer i Glostrup.
Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv mindre virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt element i lokalsamfundets økonomi, forklarer Morten Krogsgaard-Hjorth.
Han påpeger, at virksomheder i Glostrup oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder – også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top