Onsdag 18. oktober 2017
En af de lokale politikere, der mener, at omprioriteringsbidraget får alvorelige konsekvenser, er Steen Andersen, medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby for Enhedslisten. Foto: Pressefoto
Omprioriterings-bidrag: Et kommunalt smertensbarn
BRØNDBY/HELE OMRÅDET. Budgetlægningen er i gang i kommunerne. Ind i dette skal tænkes det omstridte omprioriteringsbidrag. En arv modstander er Steen Andersen fra Enhedslisten i Brøndby
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 9. marts 2016, 09:58:49

For tiden bliver de kommunale regneark slidt godt og grundigt. Det er nemlig tid til at se på budgettet for 2017. Som en del af dette skal de lokale politikere forholde sig til det omdiskuterede omprioriteringsbidrag.
Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal skære én procent af udgifterne hvert år fra 2017 til 2019.
Ikke overraskende har kommunale politikere på tværs af partiskel beklaget sig. Da omprioriteringsbidraget bliver behandlet på kommunalbestyrelsesmøder i denne uge i Brøndby og Glostrup, har Folkebladet spurgt de lokale politikere i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk, hvad de mener om omprioriteringsbidraget, og hvilke konsekvenser, det får i de tre kommuner.

Ikke flere papirclips
En af de stærkeste, lokale modstandere af omprioriteringsbidraget er Steen Andersen, medlem af kommunalbestyrelsen i Brøndby for Enhedslisten:
– Det får store konsekvenser her i Brøndby. Forvaltningen har set på sagen, og nu skal vi politikere så forholde os til det i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der er tale om cirka 40 mio. kr.
Det vil få konsekvenser, siger Steen Andersen (Enhedl.):
– Alle de papirclips, der kan spares væk, er væk. Så nu er der ikke andet tilbage end medarbejdere. Jeg vil tro, vi i Brøndby Kommune kommer til at afskedige mellem 100 og 120 medarbejdere.
Også de, der bliver tilbage, kommer til at mærke det, ifølge Steen Andersen (Enhedl.):
– Pædagoger og lignende grupper får mere travlt.

De andre med
For at sætte fokus på problemstillingen har Steen Andersen (Enhedl.) henvendt sig direkte til de øvrige medlemmer af kommunalbestyrelsen i Brøndby:
– Jeg har sendt et postkort til alle medlemmer af KB, for at vi i fællesskab kan sætte fokus på problemstillingen. Ligesom Enhedslisten og SF i fællesskab har fået sat et punkt på dagsordenen til næste kommunalbestyrelsesmøde, hvor vi skal diskutere en udtalelse, hvor vi opfordrer KL’s bestyrelse til at arbejde for at få afskaffet omprioriteringsbidraget.
Ifølge Steen Andersen (Enh.) har det ført til forskellige reaktioner fra de andre lokalpolitikere:
– Dansk Folkeparti og Venstre har forholdt sig tavse, men Socialdemokraterne skulle have lidt tid til at tænke over det og tale med nogle i deres bagland. Men jeg tror, de nu forholder sig positivt til det.

De to historier
Som medlem af Enhedslisten er Steen Andersen i sagens natur ikke begejstret for den siddende regering. Han mener således, at omprioriteringsbidraget skal ses i en større sammenhæng:
– Omprioriteringsbidraget og reformerne af kontanthjælpen er alle en del af en større plan, som i sidste ende skal give skattelettelser til de rigeste.
Og selvom det landspolitikerne på Christiansborg, der har vedtaget disse politikker, så kan det også mærkes på lokalt niveau i Brøndby, mener Steen Andersen:
– Det her er bare med til at styrke de to historier, der er om Brøndby. Der er på den ene side alle os, der klarer os godt, og så er der alle dem, der igennem for eksempel omprioriteringsbidraget bliver presset længere og længere ud.
Og for at de lokale politikere er bevidste om, at omprioriteringsbidraget og lignende tiltag ifølge Steen Andersen øger uligheden i Brøndby, er kampen imod tiltag ikke gjort med en eventuel vedtagelse af udtalelsen imod omprioriteringsbidraget:
– Hvis de andre bakker op om udtalelsen på onsdag (i dag, red.), så sender vi det videre til alle udvalg, som skal forholde sig til problemstillingen i forhold til deres fagområde.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.