Parkering og trafikale problemer i vores boligområde
Af Flemming Wind Lystrup Firkløverparken 50 2625 Vallensbæk Vi har nogle lidt vanskelige trafikale problemer her i voresbolig område. Jeg bor selv i Firkløverparken og er rigtig godt tilfreds. Men grundet det nye byggeri, som hedder Hollænderhusene, har vi fået rigtig meget trafik gennem vores boligområde. I denne tid er det en masse meget tung […]

Af
Flemming Wind Lystrup
Firkløverparken 50
2625 Vallensbæk

Vi har nogle lidt vanskelige trafikale problemer her i voresbolig område.
Jeg bor selv i Firkløverparken og er rigtig godt tilfreds. Men grundet det nye byggeri, som hedder Hollænderhusene, har vi fået rigtig meget trafik gennem vores boligområde. I denne tid er det en masse meget tung trafik, lastbiler som kører byggematerialer og jord, og når alle husene er færdige, vil der jo komme en hel del private biler, vel fra 40 – 60 boliger.
Det er kun muligt at komme ud på Vallensbæk Torvevej ved at køre gennem Firkløverparken, som også benyttes af trafikken fra Solsikkehusene, vel en 50 stykker.
Udover denne trafik er der omkring 30-40 handicapbusser, som kører til Kirkebækskolen.
Og til sidst skal nævnes, at der nu sker parkering af beboernes biler fra Firkløverparken på den samme vej.
Det er også den vej, som halvdelen af alle vores skolebørn skal krydse hver morgen og hver eftermiddag. Og deres udsyn er ofte spærret på grund af parkerede biler.
Der er rettet henvendelse til KAB, som er administrator for Firkløverparken, som har sendt en forespørgsel til Vallensbæk Kommune, som nu har skrevet tilbage, at de ikke kan se, der er noget problem.
Det kunne være ønskeligt, om der blev etableret en ekstra udkørsel fra området, ikke mindst for at lette på trykket ud på Vallensbæk Torvevej, som i perioder er helt lukket af trafik, så der kan holdes flere gange for grønt lys, når biler skal ud herfra.

Svar

Af
Søren Mayntz
Formand for Teknik- og miljøudvalget (C)

Jeg har undersøgt og fået bekræftet, at selve lyskrydset er etableret med en kapacitet til at klare trafikken fra den nye bebyggelse, idet denne bebyggelse hele tiden har været kendt i lokalplanen. Når området er taget i brug af de nye beboere skal der laves målinger på, om intervallerne, som krydset skifter på, er optimale, eller om der skal foretages justeringer for at optimere trafikafviklingen.
Beklageligvis vil der i anlægsperioden var forøget trafik af større køretøjer til byggeriet men det er heldigvis i en begrænset periode mens handikapbusserne vil være fortløbende. Til gengæld er handikapbusserne til Kirkebækskolen koncentreret på 20 minutter omkring kl. 8 om morgenen og igen omkring kl. 16 om eftermiddagen, da børnene i handikapbusserne skal have og er afhængige af faste rutiner.
Der har ikke tidligere været drøftet en ekstra udkørsel til Vallensbæk Torvevej fra området, men en mulighed kunne være til Gymnasievej, der skal man så blot forholde sig til, at handikapbusserne og andre skal krydse en hovedsti, som også benyttes af rigtig mange på både cykel og til fods og som kan give nogle andre risici for vores bløde trafikanter.
Jeg er til gengæld ikke bekendt med, at KAB har haft rettet henvendelse til kommunen eller hvad deres forespørgsel gik ud på.
Jeg vil altid arbejder for at optimere trafiksikkerheden og sikre en fornuftig trafikafviklingen og kan vi finde løsninger, som tilfredsstiller dette, er det retningen, som vi arbejder i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top