Rotter på Ejbyskolen
GLOSTRUP. Der er konstateret rotter på Ejbyskolen, så alle børn er flyttet til Ejbyhallen ugen ud

Et pvc rør er hoppet ud af sin samling, hvilket har givet en revne på 60 mm. Det har betydet, at et antal rotter har haft adgang til Ejbyskolens bygninger, herunder skolens køkken.
Derfor er alle børnene nu flyttet til Ejbyhallen, indtil røret er repareret, alle rotter er fanget og der er gjort grundigt rent på skolen. Først derefter åbner skolen igen.
Glostrup Kommune ved ikke endnu, hvor længe det vil vare, før børnene igen kan benytte skolens faciliteter. Foreløbig skal de være i Ejbyhallen ugen ud, hvor det vil være muligt at aflevere børnene fra kl. 6.30 om morgenen.
Kommunen har været i kontakt med Embedslægen, som har godkendt proceduren. Embedslægen siger, at der er meget lille risiko for smitte, men at man som normalt skal gå til lægen, hvis man føler sig syg – og så bør man selvfølgelig fortælle lægen om rottesituationen på skolen.
Det er Center for Miljø og Teknik, der sammen med rottefængeren fra Glostrup Forsyning håndterer oprydning og rengøring på skolen.
Det oplyser Glostrup Kommune på sin Facebookside, hvor man også i løbet af ugen vil kunne få yderligere oplysninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top