Sild i skolen
Sild1.jpg
2. c fra Søndervangskolen dissekererede sild i sidste uge. Foto: Randi Merete Egeskov Pedersen
GLOSTRUP. 2.c fra Søndervangskolen har skåret i sild. Det gav nogle ansigtsudtryk og kommentarer - og noget læring

2.c og deres lærer, Majbritt Brander, har i fire uger arbejdet med ’Havets dyr i de danske farvande’ tværfagligt i dansk, natur og teknik samt billedkunst.
De har læst fagbogen Fisk og har i grupper lavet projekt om et dyr fra havet. De skulle læse om dyret, lave plancher, tegne dyret og fremlægge for klassen. Klassen skulle lytte og stille uddybende spørgsmål om dyret.
– I dag, fredag, skulle vi undersøge en sild. Nicolai fra 2.c havde været på fisketur sammen med sin farfar og havde masser af hele sild med. De elever, der ville have sin egen, fik det og de øvrige var 2 og 2. De startede med at ligge aviser på bordet og tage en sild op ad en pose. Her kom mange forskellige udtryk både verbale og ansigts. Der blev undersøgt om det var en han eller hun. Hvad er det for nogle kugler i øjnene. Vi fandt hjertet og opdagede en sølvpose i maven. Mange elever blev mere og mere modige og flere sild var fuldstændig skilt ad inden det hele blev smidt ud i skraldeposer og bordene blev vasket. Der blev åbnet vinduer og vasket hænder adskillige gange. Flere elever var især bekymrede fordi deres hænder blev ved med at lugte til trods for at de havde vasket dem mindst 5 gange, fortæller Majbritt Brander.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top