Stadig fjernvarme-spørgsmål
BRØNDBY. Bent Melgaard, beboer i Vesterled, skal som de øvrige i området stemme om fjernvarmeprojektet. Han mener dog at udregningerne bag stadig er uklare

Bent Melgaard er en af de beboere i Vesterled, som for tiden skal stemme om, hvorvidt han vil have fjernvarme eller ej.
Men selvom afstemningen er i gang, mener Bent Melgaard, at udregningerne bag projektet stadig er uklare. Hertil kommer, at de svar, han har fået på sine hidtidige henvendelser, er mangelfulde. For eksempel i forhold til, hvorledes den eksisterende installation med pexrør spille sammen med fjernvarme, og hvorledes man vil indlægge fjernvarme på koteletgrunde.

Besparelse bliver udgift
Det Bent Meldgaard blandt andet godt kunne tænke sig svar på, hvordan den lovede ti procents besparelse opnås:
– Forudsætningen for beregningen er år 0. Det antages, at man anskaffer et nyt fyr og afskriver det over 20 år. Eller at man går over til fjernvarme. Af det fremsendte regneark kan vi se, at fjernvarmen har regnet med, at virkningsgraden på det nye fyr kun er 90 procent og ikke 105.
Dermed er besparelsen væk, siger Bent Melgaard:
– Det betyder, at udgiften med nyt gasfyr reelt vil være cirka 15 procent mindre i forhold til fjernvarme. Den lovede besparelse på ti procent bliver så til en øget udgift på fem procent. Desuden er der regnet med en udgift på 40.000 kr. til installation af nyt fyr. Med HNG rabat og håndværkertilskud er prisen cirka 30.000 kr., hvilket svaret til cirka 700 kr. eller fem procent i budgettet.

Forbruget
Et andet punkt i udregningen, der undrer Bent Melgaard er spørgsmålet om forbrug:
– Man har lavet en beregning af, hvor meget fjernvarme vi skal bruge for at få samme energimængde som med gassen. Her har man taget udgangspunkt i, at vores gasfyr har en virkningsgrad på 90 procent. Det havde en virkningsgrad på 105 procent fra ny. Det skulle give en besparelse på cirka 500 kr. for os.
– Jeg har tjekket vores gasforbrug over 13 år. Der er ikke tale om en forøgelse af forbruget med 15 procent, som der burde være, hvis virkningsgraden var faldet fra 105 procent til 90 procent. Tværtimod er vores forbrug faldet med 15 procent de sidste tre år, hvilket nok skyldes graddagene, som er netop 15 procent lavere i de sidste tre år.
Og dette kan i sidste ende føre til en ekstraregning, mener Bent Melgaard:
– Hvis man nu antager, at fyret stadig har en virkningsgrad på 105 procent, så har vi i virkeligheden brugt 15 procent mere energi, end der er regnet med i budgettet. Så vil vi få en regning med fjernvarme, som bliver cirka 15 procent højere. Fordi man vil sige , at det skyldes, at vi har øget vores forbrug, efter vi gik over til fjernvarme.
Dermed bliver besparelsen til en udgift:
– De ti procent besparelse blive til fem procent ekstraregning. Forskellen på virkningsgrad 90 og 105 er således cirka 1700 kr. årligt.

Udsving i forbrug
Hertil kommer spørgsmålet om graddage, siger Bent Melgaard:
– Det fremgår ikke, hvorledes man forholder sig til graddage. Man har anvendt gasforbrug over de seneste tre år som et mål for, hvor meget gas vi normalt bruger. Men det er jo ved hjælp af graddage 15 procent under normalen.
Men det kan i sagens natur ændre sig, siger Bent Melgaard:
– Hvordan ser det for eksempel ud næste år, hvis vi antager, at det bliver et normal år? Vores forbrug vil så blive 15 procent større end i år. Hvad bliver vores udgift så til fjernvarme? Og hvordan regner man rabatten ud?

Vi stiller gerne op
Folkebladet har henvendt sig til Brøndby Fjernvarme. Her kan driftsleder Franz Hansen ikke genkende, at Bent Meldgaard flere gange har henvendt sig uden at få svar.
Til de konkrete spørgsmål om, for eksempel spørgsmålet om ti procents besparelse og koteletgrunde, siger Franz Hansen:
– Vi har hele vejen igennem projektet sagt, at beboerne bare skulle henvende sig. Så skal vi nok se på det. Det samme gør sig stadig gældende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top