Søndag 20. august 2017
Her viser Christian Ebbensen, hvordan boksen ser ud, når den bliver leveret. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Affaldssortering fører til lokalt iværksætteri
GLOSTRUP. Christian Ebbensen fra Glostrup har startet en virksomhed, der skal hjælpe folk med at sortere affald. En hjælp han godt selv kunne have brugt, da han testede affaldssortering for Glostrup Forsyning
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 27. april 2016, 10:34:24

Fra 1. maj skal alle villaer og rækkehuse i Glostrup sortere deres affald. Det har de skullet i over et år i Brøndby, og Vallensbæk kommer med senere i år. Mens kommunerne har leveret nye containere, så har det i høj grad været op til borgerne selv at finde løsningerne til, hvordan man skal sortere i sit eget køkken. Nogle steder har kommunerne delt en lille beholder ud til madaffald, men resten er op til borgerne selv.
Det var det også for Christian Ebbesen fra Glostrup, da han for et år siden startede som testpilot på den nye affaldssortering i Glostrup.
– Jeg var ude og kigge forskellige steder, men der var ikke rigtig nogen gode løsninger, siger han.
De eneste fornuftige løsninger fandt han ved de etablerede køkkenfirmaer. Men det var løsninger til flere tusind kroner.
– Når man får bygget et nyt køkken, så betyder sådan en merudgift ikke det helt store, men hvis man skal købe det til sit eksisterende køkken, så er det mange penge, siger han.
Derfor gik han i gang med at designe sin egen løsning.
– Vi ville gerne have en mellemstation til opsamling af affald. Jeg synes ikke rigtig, der var noget, der opfyldte vores behov. Så jeg tænkte, at hvis vi havde det problem, så må der også være andre, der har det problem, siger Christian Ebbesen.

Fleksible bokse
Han gik i gang med at finde på løsninger, og som altid, når man er nystartet iværksætter, så var han ude af et par blindgyder.
– Så fik jeg kontakt til en designer i mit netværk, som sendte mig i den rigtige retning.
Nu er boksen færdigdesignet. Den kommer som et helt fladt stykke plastik, som man nemt selv kan folde til en boks, på samme måde, som når man folder en flyttekasse. Selve boksen er selvfølgelig lavet i 100 procent genbrugsplast, det er jo genbrug, det hele handler om. Fordi den er lavet i plastik kan den også holde til at blive tørret af, hvis der er kommet lidt madrester på.
Derudover har Christian Ebbesen fået kontakt til en producent, som i forvejen havde et greb, der kunne bruges på boksene. Grebet kan monteres på mange forskellige måder, så boksene for eksempel kan hænge på en køkkenlåge, de kan stå i en standard udtræksskuffe eller de kan have hank på, så de er nemme at bære.
Det er altså en meget fleksibel løsning, og derfor lå navnet også ligefor. Boksene hedder Flexobox.

Sælges til alle
Christian Ebbesen har allerede fået lavet de første bokse, og han skal nu i dialog med kommuner og boligselskaber, som han ser som de mest oplagt købere.
– Kommunerne har ikke nogen forpligtelser overfor hvad der foregår på den anden side af hoveddøren, de skal bare stille containere til rådighed. Nogle tager det ekstra skridt at dele beholdere ud. Hvis de allerede er i gang med at indføre en ny affaldsordning, så er sådan nogle bokse, der kommer som flade plastikkasser, ikke nogen stor ekstraomkostning, siger han.
Han nævner også store boligselskaber, hvor alle køkkener ligner hinanden, som mulige aftagere. Derudover vil han gerne have en webshop.
– Jeg har først lige fået min hjemmeside op at køre. På sigt vil jeg gerne have en webshop på min hjemmeside flexowaste.dk, så man kan købe boksene, hvis kommunen eller boligselskabet ikke deler dem ud, siger han.

... og sådan ser plastikboksen ud, når den er samlet og med håndtaget i parkeringsposition. Foto: Jesper Ernst Henriksen

… og sådan ser plastikboksen ud, når den er samlet og med håndtaget i parkeringsposition. Foto: Jesper Ernst Henriksen

Sprang ud som iværksætter
Christian Ebbesen gik fra en fast stilling på Vestforbrænding til det usikre liv som iværksætter
Af Jesper Ernst Henriksen

Christian Ebbesen havde arbejdet i næsten syv år på Vestforbrænding, da han for nylig valgte at kvitte sit job for at blive iværksætter.
Sidste år blev han en af testpiloterne for affaldsordningen i Glostrup. Da han fandt en løsning på, hvordan man kan sortere sit affald nemmere, så måtte han føre den ud i livet.
– Det er et stort spring, men hvis man brænder så meget for en idé, at man ikke kan leve, uden at realisere den, uanset om det bliver en succes eller en fiasko, så skal man tage chancen, siger han.

Får masser af hjælp
Når man bliver iværksætter, så er der selvfølgelig en masse nye ting, man skal forholde sig til. Alle dele af en virksomhed, er ens eget ansvar.
– Der er mange ting at skulle forholde sig til som iværksætter. Alt det med affald, det ved jeg en masse om. Det med leverandører, det ved jeg også en del om, men hele det med at få salgsarbejdet i gang og få penge til det, det vidste jeg ikke noget om, siger Christian Ebbesen.
Han har heldigvis fået en masse hjælp undervejs.
– Når man er ny iværksætter, så går man og holder idéerne meget tæt ind til kroppen, fordi man er bange for, at der er nogen, der vil stjæle ens idé. Når man så møder en seriøs leverandør, så kan de fortælle én, at de faktisk ikke lever af at stjæle andres idéer, men at hjælpe folk med at realisere deres idéer. Når man så åbner op, så finder man ud af, at man møder en masse spændende, kreative mennesker, som gerne vil en det bedste, for så får de også selv succes, siger han.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.