Brøndby vokser og det koster penge
BRØNDBY. En ny befolkningsprognose viser, at der fortsat bliver flere Brøndbyborgere. Politikerne er uenige om, hvordan der bliver råd til det

Onsdag var der kommunalbestyrelsesmøde i Brøndby. Her blev den seneste befolkningsprognose for byen behandlet.
Prognosen viser en vækst i indbyggerantallet på cirka tre procent i løbet af de næste 10 år. I dag er der 35.327 borgere i Brøndby, og det tal forventes at stige indtil slutningen af 2023. Derefter falder det en smule frem til 2026, hvor der ifølge prognosen vil være 36.391 borgere.

Flere ældre og børn
Befolkningsprognosen er ikke et faktuelt papir om den fremtidige befolkningsudvikling. Men den giver et bud på, hvordan antallet af borgere vil udvikle sig. Usikkerheden er mindre jo tættere prognoseåret ligger fra i dag.
Holder prognosen stik, vil der ske en stigning i indbyggertallet fra 2016 til 2019 på 847 borgere, hvilket svarer til 2,4 procent. En stigning, der slår bredt igennem hos alle aldersgrupper.
De største stigninger sker i aldersgruppen + 80-årige med 5,4 procent, de 0-5-årige med 4,8 procent og de 67-79-årige med 2,8 procent. Det betyder, at der bliver cirka 200 flere ældre i løbet af de kommende år. Samtidig stiger antallet af små børn op til 5 år rimelig markant med cirka 120 nye børn i kommunen.
Prognosen viser også, at man kan forvente mindre stigninger i aldersgrupperne 6-16-årige og 17-66-årige på henholdsvis 1,8 procent og 2,0 procent.
Det betyder, at antallet af skolebørn stiger med cirka 80, mens den erhvervsaktive gruppe mellem 17 og 66 år stiger med 438 personer.

Godt redskab
I forbindelse med kommunalbestyrelsens behandling af sagen, siger borgmester Kent Max Magelund (S):
– Befolkningsprognosen viser ikke markante ændringer i forhold til tidligere års prognoser. Ikke desto mindre er den et godt arbejdsredskab, når vi skal planlægge vores fremtidige servicetilbud. Med den i hånden kan vi sikre en god service til de af vores borgere, der bliver ældre og måske behøver mere pleje. Men også til alle de nye børn, der skal have en tryg og god opvækst i vores dagtilbud og skoler.

Der er råd
Flere børn og flere ældre er forbundet med større udgifter. Om det siger Kent Max Magelund:
– I Brøndby er der plads til alle, og flere borgere vil betyde flere indtægter fra skat, tilskud og udligning. Desuden håber vi, at tiltrække mange børnefamilier og skatteborgere i den erhvervsaktive alder samtidig.
Men der er ifølge Kent Max Magelund flere, der er villig til at investere i Brøndby, så byen kan tiltrække borgere i den erhvervsaktive alder og dermed sikre sig skatteindtægter til at opretholde byens velfærd:
– Vi har investorer, der er klar med 1000 nye lejligheder i Kirkebjergområdet, og hele Helhedsplanen i kommende Grønby Strand vil forhåbentlig også trække nye erhvervsaktive folk og børnefamilier til. Vi har fornylig haft et stort møde med boligselskaber, investorer og andre interessenter i Brøndby Strand, som er klar til at investere i Brøndby, da de kan se både et nuværende, samt kommende marked.

Måske besparelser
Allan Runager fra Dansk Folkeparti deler ikke Kent Max Magelunds optimisme. Han siger om befolkningstilvæksten:
– Prognosen for perioden viser, at der i de kommende år sker en tilvækst af Brøndbyborgere på ca. 1000 personer. Det er især antallet af børn imellem 0-5 år og ældre over 80 år som stiger. Det betyder flere ressourcer til børnepasning, skolegang og ældreomsorg. Den hidtidige statistik viser også, at mennesker fra udlandet bosætter sig i Brøndby under udlændingelovens § 9 og EU bestemmelserne for familiesammenføring og igen andre under greencard- ordningen. I årene fra 2012 til 2015 blev alene 207 børn og voksne familiesammenført i Brøndby. Brøndby Kommune kan ikke forvente at blive kompenseret for befolkningsforøgelsen.
Og det vil i følge Allan Runager få konsekvenser:
– Da ovenstående borgere sædvanligvis ikke tilfører kommunen de store skatteindtægter, må vi nok indstille os på besparelser i velfærden, hvis de økonomiske ender skal nå sammen.
Alternativt skal vi for at modvirke nedgang i servicen, prioritere at tiltrække gode skatteydere til Brøndby.

Langsigtede planer
Også Venstre er bekymrede for fremtiden på baggrund af befolkningsprognosen. Således siger Mette Engelbrecht:
– Som Brøndby Kommune bliver administreret på nuværende tidspunkt, så vil driftsbudgetterne springe alle rammer. Vi har igennem de seneste to år sagt, at kommunalbestyrelsen bliver nødt til at tænke langsigtet i de politiske beslutninger, og foretage investeringer, der virker på sigt. Desværre synes vi at være alene om den holdning.
Om mulighederne for at tiltrække flere i den erhvervsaktive alder siger Mette Engelbrecht:
– Det har været Venstres motto de seneste to år ”vi skal tiltrække flere ressourcestærke børnefamilier” for ellers har vi ingen til at betale den regning vi står over for med de økonomiske udfordringer som den demografiske udvikling giver os. Men den resterende kommunalbestyrelse har været tavse.
Der har ifølge Mette Engelbrecht været en forkert prioritering i bestræbelserne på at tiltrække erhvervsaktive borgere:
– Socialdemokraternes, SF og Enhedslisten har lige bestemt, at lejlighederne i Brøndby skal gives til borgerne, der er over 60 år. Og når størstedelen af boligerne i Brøndby er lejligheder, så bliver det svært at tiltrække de unge familier i beskæftigelse, for det er de færreste førstegangskøbere, der har råd til at købe en bolig her i kommunen.
Der er i det hele taget nok at tage fat på, mener Mette Engelbrecht:
– Fordelingsreglerne til en lejebolig i Brøndby skal ændres. Vi skal have fokus på kvaliteten af vores pasningstilbud, skatten skal ned på vores boliger og så skal vi arbejde på, at vores folkeskoler bliver blandt de skoler, der opnår de bedste resultater på trivsel, antal elever, der tager en uddannelse, og afgangsprøver, der giver et godt udgangspunkt for en god fremtid. Det mener vi er vejen til at tiltrække børnefamilierne.

Længere og sundere
Vagn Kjær-Hansen (SF) mener, der grundlæggende er grund til at glæde sig:
– Jeg er ikke uenig i, at aldersgruppen fra 80 år og op er en dyr befolkningsgruppe. Men at der bliver flere i den alder dækker jo også over, at vi lever længere. Heldigvis betyder det for mange, at de også er sunde og raske i flere år, og derfor vil vi fremover se flere af de 80-årige klare sig selv i længere tid. I den modsatte ende af skalaen synes jeg det er positivt, at børnetallet står til at stige. Det er jo børnene, som skal vokse op til at arbejde og betale skat, så vi fortsat har balance i samfundsøkonomien.
Og de lokale politikere er bevidste om udfordringerne, siger Vagn Kjær-Hansen:
– Samtidig gør vi en indsats for at tiltrække flere familier og ressourcestærke borgere. I Kirkebjerg-området er der flere af grundejerne, som har planer om boligbyggeri. Det kan godt ende med flere tusinde nye boliger, som jeg forventer vil bidrage til en større andel af 17-66-årige.Jeg forventer, at der bliver brug for flere plejehjem og ældreboliger. Det skyldes blandt andet demens, som vil ramme flere, når vi lever længere. I vores debat om fornyelse af Gildhøjhjemmet er der lagt op til, at det bliver udvidet. Jeg tror ikke, det bliver sidste gang, vi skal bygge flere plejeboliger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top