Søndag 22. oktober 2017
I weekenden vandt Andreas Stokbro fra Brøndby (med løftede arme) en etapesejr ved et internationalt stævne. Foto: Pressefoto
Det kører for Andreas Stokbro
SPORT. Brøndbycykelrytteren Andreas Stokbro kørte sig i weekenden til topplacering i internationalt stævne
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 20. april 2016, 11:25:37

Brøndbycykelrytteren Andreas Stokbro, der kører for Riwal Platform, var i weekenden med det danske u23 landshold i Holland for at køre Nationscup etapeløbet Zlm Tour med deltagelse af 26 landshold.
Og man må sige med stor succes for det unge talent, der kører sit første år som senior og så allerede er udtaget til landsholdet.
Løbet bestod af tre etaper. Første etape var en holdtidskørsel, hvor Danmark blev nummer tre.
Anden etape strakte sig over 122 km, som blev kørt i styrtregn og hård blæst. Andreas kørte ind som nummer 15 og lå herefter samlet nummer ni.

God slutning
Tredje etape på 177 km bilen kørt i meget vind, hvor det hele endte i en massespurt mellem cirka 90 mand. Om afslutningen på denne etape siger Andreas Stokbro:
– Da vi kørte ind på sidste kilometer, sad jeg godt, cirka som nummer ti. Det var oppe på et dige med 300 meter til mål, og der var et skarpt venstresving ind på opløbet. Der kom jeg igennem som nummer tre, og så var det bare og give fuld gas og komme så hurtigt til stregen som muligt. Det gik jo meget godt, for jeg blev vinder af etapen, og samlet blev jeg nummer fem. Det havde jeg ikke lige regnet med inden start.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER