Tirsdag 24. oktober 2017
Glostruphallen lagde gulv til DM i Skolebasket. Foto: Johnny Wichmann
Glostrup var vært ved DM i Skolebasket
GLOSTRUP. De bedste skolehold i basketball tørnede sammen og gav hinanden kamp til stregen, da Glostrup 19. - 21. april dannede rammerne om Dansk Skoleidræts danmarksmesterskab i Skolebasket
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 27. april 2016, 09:02:55

Den 19. – 21. april var 19 hold fra hele landet til DM i Skolebasket, hvor de dystede om DM-guldet.
Vestervangskolen var vært for stævnet, og Glostruphallerne lagde baner til de spændende kampe.

Andet end at vinde
Selvom eleverne dystede om guld, sølv og bronze på banen, var fairplay et meget vigtigt element ved stævnet. Derfor uddelte Dansk Skoleidræt også to Fair Play-pokaler, der gik til det pigehold og det drengehold, der udmærkede sig mest positivt ved at spille fair og skabe en positiv stemning ved stævnet.
– Et stævne skal være en god oplevelse for alle deltagere. Det vil vi i Dansk Skoleidræt gerne være med til at sætte fokus på med Fair Play-pokalerne. Det handler om, at spillerne husker på, at en del af sporten er, at man respekterer sine modstandere og opfører sig ordentligt og fair både på og uden for banen, og det har vi heldigvis også rigtig gode erfaringer med, at de unge mennesker gør, fortæller stævnekoordinator fra Dansk Skoleidræt Christian Pedersen.

Himmelevs piger bedst
Med ret sikre sejre i både indledende kampe og finalen blev pigerne fra 8. klasserne på Himmelev Skole kåret og kan nu kalde sig danmarksmestre i Skolebasket. De vandt finalen med 37-17 over Rosenlundskolen fra Skovlunde. Ni pigehold fra hele landet havde kvalificeret sig som lokale kredsmestre og deltog i slutkampene.
På drengesiden var det drengene fra 8. klasserne på Hedegårdsskolen i Ballerup, der vandt. Drengene fra Ballerup vandt i en af de bedste DM-finaler i lang tid efter af have været bagud hele kampen. De sidste fire minutter gik modstanderen fra Hørsholm Skole helt i stå og led lidt under at have begået for mange fejl. 34-29 endte kampen.
10 drengehold fra hele landet havde kvalificeret sig som lokale kredsmestre.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER