Glostrupfirma bekæmper radon
Radonsikring-1.jpg
Peter Ring er i gang med radonsikring. Foto: E&P service.
GLOSTRUP. I den seneste tid har der været stor debat om radonindtrængningen i danske hjem og følgevirkningerne heraf. En af de virksomheder, der bekæmper radon, er den Glostrup-baserede virksomhed E&P service

Den radioaktive ædelgas radon skønnes årligt at være årsag til 300 tilfælde af lungekræft, og derfor har der den seneste tid været fokus på mulighederne for radonsikring af især enfamilieshuse, som menes at være hårdest ramt af indtrængningen. Det anslås, at grænseværdien for radon er overskredet i cirka 65.000 boliger i hele landet.
E&P services moderselskab, Enemærke & Petersen, har i mange år arbejdet med at radonsikre al nybyg, men på baggrund af den seneste tids debat har E&P service nu valgt at uddanne to radonteknikere, der kan stå for radonundersøgelser og rådgivning om sikring af eksisterende bygninger med for højt radonindhold. De to medarbejdere har i februar deltaget i den efteruddannelse, som Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut udbyder.
Uddannelsen har til formål at gøre medarbejderne i stand til at planlægge og gennemføre renovering af bygninger med for højt radonindhold i luften. Peter Ring, som er én af Glostrup-firmaets to radonteknikere, fortæller:
– Tallene fortæller jo deres helt egen historie. Nemlig, at husejere i boliger fra især 1960-2010 har en udfordring med indeklimaet i deres hus. Vores kunder spørger tit, hvad de har af muligheder. Vi kan foretage en radonmåling, men vores vurdering er, at en sådan måling ikke kan stå alene, da den ofte skaber flere spørgsmål end svar, hvis værdierne viser sig at være over de anbefalede mængder, siger Peter Ring og fortsætter:
– Derfor tilbyder vi altid radonmålingerne suppleret med en bygningsudredning, da det giver kunden et statusbillede, men også en handleplan med forslag til konkrete tiltag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top