Guldmedaljer på hjemmebane
BOWLING. Det blev til to guldmedaljer og flere andre fine præstationer, da Trekroner Bowling på hjemmebane i Glostrup spillede mesterskabsstævne

Trekroners bowlere skulle i aktion både lørdag og søndag i den forgangne weekend.
Lørdag gjaldt det kampen i 1. division mod VBI68 i Tårnby Bowlingcenter. Det viste sig desværre, at hallen havde glemt at reservere banerne til kampen, så det var ikke muligt at gennemføre den. Kampen spilles så på et senere tidspunkt.
Søndag havde seks af Trekroner spillere tilmeldt sig mesterskabsstævnet i Den Frie Bowling Union på hjemmebane i Glostrup. Der var tilmeldt 48 spillere til de tre starter.
I række A deltog Linea Weinreich, i række B deltog Dennis Hørbye, Leif Mortensen og Charlotte Corneliussen og i række C deltog Morten Grodal og Roland Hansen.
Det blev til pæne placeringer for flere af Trekroners spillere: I række B blev Dennis Hørbye nr. 1 og Leif Mortensen nr. 2
I række C blev Roland Hansen nr. 1
Desuden blev Roland og Charlotte placeret som nr. 3 i mix-par.
Senere samme dag mødte Trekroners hold Den Frie Bowling Unions 3. division GMB.
Den første serie blev vundet af Trekroner, bla takket være en særdeles fin serie af Ole Hansen på hele 260 kegler.
I de øvrige serier kneb det dog med at finde tempoet. 2. serie blev tabt med sølle to kegler. Og resten af kampen stod GMB stærkest. Kampens resultat blev 3735 kegler og 2 point til Trekroner, mens GMB væltede 4041 kegler og fik 10 point.
En del af forklaringen på nederlaget skal måske søges i, at der var blevet spillet intensivt på banerne forinden og at der mod sædvane ikke var blevet lagt ny olie på banerne.

Flyttet til Glostrup
Trekroner Bowling Club kommer oprindelig fra Roskilde og har siden 2004 haft hjemmebane i Roskilde Bowling Center. I januar 2015 afbrød man dog samarbejdet med Roskilde Bowling Center, da man ikke længere kunne få indfriet de forventninger man havde til centrets tekniske standard og formåen.
Siden da har klubben med stor succes haft hjemmebane i Glostrup Bowling Center.
Klubben spiller i sjællandsserie 1 under Sjællands Bowling Union. Her er man placeret som nr. 2. Derudover har klubben et hold i den frie række, ligeledes under Sjællands Bowling Union. Dette hold er også placeret som nr. 2. Klubben deltager også med 2 hold i Den Frie Bowling Union i hhv. 1. division, hvor man ligger nr. 2 og i 3. division, hvor man ligger placeret som nr. 3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top