Søndag 20. august 2017
Udvalgsformanden og direktøren er tilfredse med den seneste kvalitetsrapport for skolerne i Brøndby. Men de mener, forældrene i højere grad skal involveres. Foto: Heiner Lützen Ank
Kvalitetsrapport for folkeskolen: Forældrene har også et ansvar
BRØNDBY. Både udvalgsformanden og direktøren på området er glade for kvalitetsrapporten for foleskolen. Men der er også plads til forbedringerne, og så skal forældrene i højere grad involveres
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 13. april 2016, 09:15:11

På det seneste kommunalbestyrelsesmøde i Brøndby behandlede de lokale politikere kvalitetsrapporten for folkeskolen i Brøndby.
Dengang førte rapporten ikke til diskussion eller spørgsmål. Folkebladet har derfor bedt Arno Hurup Christiansen (S) formand for Børneudvalget, og Helge Skramsø, direktør for skoleområdet, folde rapporten resultater ud.
Og de to er samlet set meget glade for rapporten. Således siger Helge Skramsø:
– Det er en fantastisk rapport. Den viser, vi har et hamrende godt skolevæsen her i Brøndby.
Også Arno Hurup Christiansen mener, rapporten tegner et godt billede af situationen for Brøndbyskolerne:
– Jeg er som repræsentant for Kommunalbestyrelsen medlem af skolebestyrelsen på Brøndby Strand Skole, og jeg oplever stort engagement blandt lærere og forældre.

Klar til reformerne
Skoleområdet har de seneste år været præget af stor omvæltninger. En omvæltning, der kan sammenfattes i to ord, nemlig skolereform og arbejdstidsregulering for lærerne.
Færre er derimod nok klar over, at både politikere, forvaltningen og lærerne er enige om, at man i Brøndby har fundet en model for samarbejdet, igennem det såkaldte forståelsespapir, som har gjort forholdene bedre end mange andre steder. Dette, mener Arno Hurup Christiansen også kommer til udtryk i kvalitetsrapporten:
– Det er godt, at vi fik lavet det fælles forståelsespapir med lærerne. Det gav os en god start på reformerne.
Helge Skramsø er enig:
– Hertil kommer den skolestruktur, vi fik lavet i Brøndby med de tre bydelsskoler. Det gjorde os robuste overfor de udfordringer, der fulgte ved reformerne.

Inklusionen
Udover skolereform og arbejdstidsregulering er et andet ord, der har fyldt meget i skoledebatten, både nationalt og lokalt, de senere år inklusion.
Om inklusion hedder det i kvalitetsrapporten:
”Brøndby Kommunes skoler inkluderer, set over en længere årrække, stadig flere børn i almenområdet. Men der ligger fortsat en stor og fælles udfordring i at nå målet fra KL og regeringens økonomiaftale på 94 procent inkluderede i 2015 stigende til 95 procent.”
Selvom både Arno Hurup Christiansen og Helge Skramsø understreger, at Brøndby Kommune naturligvis arbejder på at indfri dette tal, så har de det dog også blandet med målsætningen. Således siger Helge Skramsø:
– Inklusion er blevet et forfærdeligt ord, der fylder meget. Vi må sige, at det ikke er sikkert, at vi når op til tallet. Vi har i stedet valgt at have fokus på det enkelte barn.
Og Arno Hurup Christiansen tilføjer:
– Jeg er helt enig. Det at gå i en normalklasse kan på mange måder være det bedste for mange børn, så det arbejder vi på.
Ifølge Helge Skramsø har Brøndby Kommune således et tæt og godt samarbejde med forældre til børn, der har udfordringer:
– Vi arbejder tæt sammen med forældrene om at finde det bedste tilbud til barnet. Vi oplever, at forældre gerne vil have deres barn i normalklasse, hvis vi kan sikre den nødvendige støtte, og det kan vi som oftest, da flere af dem gerne vil have, at deres børn går i normalklasser.
Arno Hurup Christiansen tilføjer:
– Det er naturligvis også godt for såkaldte normalbørn at opleve forskellighed.
Er det nødvendigt at etablere specialtilbud for nogle elever, er det ifølge Helge Skramsø ofte en bestemt type elever:
– Vi har stadig lokale specialtilbud, og indimellem oplever vi, at specielt børn, der er meget udfordrende og udadreagerende i deres adfærd, har svært ved at indgå i normalklassen.
I det hele taget er specialområdet et felt, hvor Brøndby Kommune ifølge Helge Skramsø forsøger at finde den bedste løsning for alle parter:
– Vi ønsker ikke lange klagesager med forældre, da det ikke er godt for nogle. Derfor er det vigtigt for os, at vi finder løsninger, der tilgodeser alle.

Nationale målsætning
Eleverne skal i løbet af deres skolegang gennemføre en række prøver, såkaldte nationale tests. En bestemt andel af eleverne skal ved disse tests leve op til nationalt fastsatte mål.
Således skal for eksempel mindst 80 procent af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test, ligesom andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Der er naturligvis udsving i forhold til dette, hvis man ser på de enkelte folkeskoler i Brøndby, ligesom der også er forskel på, hvorvidt man ser på indskoingen, mellemtrinnet eller udskolingen.
Om de nationale test i dansk og læsning hedder det således:
”Forskellen mellem de kommunale resultater og landsresultaterne er mindstpå 2. klassetrin og størst på mellemtrinnet (4. og 6. klassetrin), hvorefter forskellen reduceres igen i 8. klasse.”
Om de nationale test i matematik hedder det blandt andet:
”På 3. klassetrin ligger Brøndby Kommunes resultater meget tæt på landsresultaterne, og der er ganske få udsving mellem skolerne. På 6. klassetrin er der i år en større forskel mellem kommunens samlede resultat og landsgennemsnittet.”
Om disse resultater siger Helge Skramsø:
– Der er naturligvis både ting, der fungerer godt og ting, hvor vi skal forbedre det. I forhold til de nationale måltal så bruger vi dem som et redskab, når vi er i dialog med lederne af de enkelte skoler. Tallene er isoleret set ikke afgørende. Det, der har betydning, er, at der løbende sker en forbedring. Det kan tallene bruges til.
Og så er Helge Skramsø særlig glad for, at Brøndby Strand Skole bliver fremhævet for de positiv resultater på læseområdet:
– Det er flot, de gør det godt. Det er blandt andet fordi, de har forstået at profitere af de muligheder, der ligger i folkeskolereformen. Men alle tre skoler gør det godt på hver deres måde.

For meget fravær
Hermed er vi fremme ved det, der i følge kvalitetsrapporten er en af de største udfordringer for folkeskolen i Brøndby, nemlig elevernes fravær.
Således ligger fraværet blandt eleverne i Brøndby ifølge kvalitetsrapporten på 2,1 procent i forhold til lovligt fravær, 3,9 procent for sygdomsfravær og 1,6 procent for ulovligt fravær. Alle tal over landsgennemsnittet.
Om det siger Helge Skramsø:
– Det er for meget fravær.
Arno Hurup Christiansen supplerer:
– Det er et langt, sejt træk at få forældrene til at involvere sig noget mere, og det er vi nødt til, hvis dette tal skal bringes ned, og det skal det.
Arno Hurup Christiansen og Helge Skramsø er nemlig enig om, at sygedomsfraværet i høj grad siger noget om forældrenes syn på vigtigheden af skolegangen:
– Naturligvis dækker det over flere ting. Men et begreb som lovligt fravær, der for eksempel kan være ferie uden for skoleferierne, viser noget om forældrenes indstilling til skolen. Det bliver af nogle ikke prioriteret tilstrækkeligt.
Arno Hurup Christiansen tilføjer:
– Forældrene har et stort ansvar her. Det er forældrenes rolle at sørge for, at børnene kommer i skole, og de må vel have en interesse i at opdrage deres børn til at være en del af et demokratisk fællesskab, og til det hører at passe sin skolegang.
Og ifølge Helge Skramsø er der også fokus på området:
– Jeg ved, at det er noget, skolebestyrelserne arbejder med.

Livet efter folkeskolen
Folkeskoleårene er for børn og unge blot en del af et længere forløb. For efter folkeskole følger anden skolegang. Her er kvalitetsrapportens konklusioner ikke entydige. For på den ene side siger rapporten:
”Af kommunens egne opgørelser kan vi se, at hhv. 46,2 procent, 45,6 procent og 47,8 procent var tilmeldt et 10. klasse tilbud i årene 2012, 2013 og 2014. Det betyder, at det kun er ganske få 9. klasses afgangselever, som der tre måneder senere ikke er tilmeldt en uddannelse – nemlig 1,3 %, 4 % og 5,1 % de pågældende år.”
Men samtidig hedder det:
”En generel tendens er, at Brøndby skal have fokus på at opfylde målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. De senest tilgængelige tal fra Undervisningsministeriets profilmodel (årgang 11, 12 og 13), som fremskriver hvor stor en andel af en 9. klasses årgang, som vil få en ungdomsuddannelse, viser således at Brøndby Kommune ligger 23,9 procentpoint fra målet.”
Om disse tal siger, Helge Skramsø:
– Det er naturligvis godt, at så mange unge kommer i gang med en uddannelse. Men at så mange ender med ikke at få en ungdomsuddannelse er naturligvis et stort problem. Det er derfor ekstra vigtigt, at der samarbejdes rigtigt om at give hver elev den rette vejledning. En vejledning, som klasselærer, UU-vejleder og forælder skal skamarbejde om, så eleven undgår at træffe et forkert uddannelsesvalg.
Arno Hurup Christiansen understreger i forhold til dette, at der skal arbejdes mere bredspektret:
– For at imødegå dette har vi blandt andet styrket samarbejdet mellem Børneudvalget og Beskæftigelsesudvalget, så vi kan få en bredere tilgang til det.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Kvalitetsrapport for folkeskolen: Forældrene har også et ansvar
  1. Carsten Loffredo skrev:

    Forældreansvar op til et vist punkt.

    Måltal, procenter, kvalitetsrapporter og nationale test.

    Det er rart at se at det går godt på folkeskolerne i Brøndby. Måltal, procenter og kvalitetsrapporter. Alt sammen med til at vise at det går bedre. Rigtigt godt er det.

    Jeg er far til 5 børn, hvoraf de 4 børn har været og er elever på de forskellige folkeskoler i Brøndby Kommune. Børnene har gået i skole i mange år og derfor har jeg en årelang og stor erfaring med at virke som forældre i folkeskolen.

    Dette er et partsindlæg. Jeg vil på den ene side forsøge at være meget konkret, men samtidigt er jeg som far følelsesmæssigt involveret. Derfor er der ingen beviser i denne sag. Man kan sige, at det er ”Ikke målbart”.

    Jeg har den holdning, at folkeskolen skal afspejle samfundet. Det er hele vejen rundt. Holdninger, moral, solidaritet, fællesskab, læring og det hele menneske. Det gælder også de fysiske rammer. Klasselokaler, møbler, toiletforhold, lærerværelser, sports-faciliteter, kantineforhold og undervisningsmaterialer.

    Det skal ikke være sådan, at det at komme ind på en skole, er som at komme til en anden planet.Så er der et eller andet galt. Folkeskolen skal afspejle samfundet.

    Som far har jeg altid involveret mig i mine børns skolegang. Jeg har troligt mødt op til alle forældremøder og altid til tiden.

    Men jeg mener ikke, at vi forældre skal involvere os dybt i skolen og i vores børns skolegang. Det er skolens og lærernes opgave. Vi forældre sørger for at børnene får mad og drikke med i skolen. Vi sørger for de fysiske rammer hjemme så ungerne kan lave lektier i ro og mag. Vi går til forældremøder og hører om hvordan det går. Er der problemer løser vi dem, nemt , hurtigt og i samarbejde med lærerne, skolens ledelse og børnene. Går det helt galt, løser vi også det, og gerne hurtigt. Det er forældreansvaret i folkeskolen.

    Jeg har altid ment at læreren er autoriteten. Læreren er godt uddannet og har en stor erfaring og viden. Vi forældre er ret uvidende og følelsesmæssigt involverede. Faktisk er vi forældre ganske inkompetente, hvilket vi ikke behøver at have dårlig samvittighed over.

    Vi forældre skal involvere os, op til et vist punkt. Jeg har oplevet at vi forældre skulle tage stilling til emner som lå dybt inde i skolens og klassens virke. Den totale mangel på fællesskab mellem eleverne. Den totale ligegyldighed mellem eleverne og den manglende respekt for lærere og kammerater. Alt sammen årelange og massive problemstillinger der som en gift havde lagt sig som en dyne hen over eleverne og lærere.

    Hvem der havde skylden er svært at sige. Der var nok ikke nogen de havde skylden. Det var blot sket. Langsomt glidende ned af en rutchebane for til sidst at ende i et uløseligt problem. Det sammen med elendige fysiske rammer.

    Det jeg så var dybt engagerede forældre over hele linien, på hver deres måde og med hver vores forskellige forudsætninger. Men vi havde bare ikke evnen og magten til vende skuden. Det var bare gået galt og ingen forstod hvorfor. Alle gjorde hvad de kunne. Derfor finder jeg overskriften, ”Forældrene har også et ansvar” en smule stødende set her fra forældresiden. Vi har et ansvar ja. Op til et vist punkt. Så er det altså skole, lærere og ledelse der må træde i karakter!

    Kombinationen af de sociale forhold og de elendige fysiske rammer på skolen skabte den underlige følelse at det var som at træde ind på en fremmed planet når jeg kom på skolen. Det var en følelse og ikke på nogen måde målbart. Jeg vil mene, at dette forhold er vigtigere at få løst, end om en elev får karakteren 2 eller 7 i dansk eller matematik. Men det er langt sværere og et langt sejt og ikke målbart træk.

    Nu er mine børn så småt på vej væk fra folkeskolen. Tak for denne gang. Det godt og dejligt at se, at det går meget bedre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.