Fredag 20. oktober 2017
Sådan kan det komme til at se ud, hvis letbanen kommer til Glostrup St., men det er der nu tvivl om. Foto: Hovedstadens Letbane
Letbanen forsøgt afsporet
HELE OMRÅDET. En tidligere medarbejder fra Cowi har henvendt sig til flere Folketingsmedlemmer med nye oplysninger om, hvor meget letbanen vil koste. Vedtagelsen er udskudt omkring to uger. Kent Max Magelund (S) forventer, at projektet falder
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 6. april 2016, 11:18:34

Lovforslaget om letbanen skulle egentlig have været vedtaget torsdag i sidste uge, så udbuddet kunne være gået i gang. Det skete ikke. Da lovforsalget om letbanen blev 2. behandlet tirsdag i sidste uge, havde Venstre nemlig bedt om, at forslaget blev sendt tilbage til udvalgsbehandling. Langt de fleste forslag går direkte fra 2. behandling til 3. behandling uden yderligere debat.
– Vi har fået en henvendelse fra en person, der har forstand på letbaner. Derfor vi nødt til at få transportministeren op på pinden og garantere, at tallene holder, argumenterer Kristian Pihl Lorentzen, trafikordfører for Venstre.
Der er opbakning til at få behandlet letbanen i udvalget endnu en gang fra hele blå blok på Christiansborg. Blandt andet fra Villum Christensen, transportordfører fra Liberal Alliance. Han har stillet tre spørgsmål om økonomien i letbanen til et lukket samråd med ministeren. Samrådet er endnu ikke blevet berammet, men det bliver sandsynligvis i næste uge.
– Hvis der er det mindste fugls føde på det, den tidligere medarbejder fra Cowi siger, så skal vi have ministeren til at forholde sig til det, siger Villum Christensen.

Økonomien gransket
Letbanen har været mange år undervejs, og har i flere omgange været i høring. Der har været en række rapporter om økonomien i projektet. I 2010 udgav Cowi for eksempel en rapporten: ”Ring 3 – Letbane eller BRT?”. BRT er en forkortelse for Bus Rapid Transit, der populært sagt er en letbane på gummihjul. Sådan en har de for eksempel i Malmø.
I 2013 udgav transportministeriet rapporten ”Udredning om Letbane på Ring 3”, der blev udarbejdet af metroselskabet. Den har siden været i høringer og er blevet tilrettet, når der er fundet andre linjeføringer og lignende. De flere granskninger af økonomien er da også noget Glostrups borgmester, John Engenhardt (V), hæfter sig ved.
– Jeg er lidt overrasket over situationen. Økonomien har været gransket i et par omgange. Jeg konstatere, at Folketinget ikke er helt tryg ved det fremlagte projekt, men så må de jo blive det, siger han.

Bus i stedet
Brøndbys borgmester, Kent Max Magelund (S), er mindre optimistisk om fremtiden for letbanen.
– Det er en skandale, at projektet har kørt så lang tid, og så viser det sig, at der ikke er styr på økonomien. Der er en masse borgere, blandt andet langs Ringvejen i Brøndby, der har gået og været bekymrede over det her. Brøndby Kommune har betalt til projektet to gange. Vi ved ikke, om vi kan få de penge igen, siger han.
Han forventer, at letbanen falder på de nye oplysninger. Han håber, at man i stedet vil arbejde videre med en BRT løsning, som også har været undersøgt tidligere i processen.
– Man kan anlægge en BRT løsning meget billigere end en letbane, og den vil opfylde de samme krav om en god transport på tværs af fingrene. Det vil også give nogle af de mennesker, der har en interesse i letbanen, mulighed for at redde ansigt, siger borgmesteren.

Stopklods
Hvis letbanen bliver vedtaget i Folketinget, skal den i et offentligt udbud. Her kan interesserede entreprenører byde på opgaven med at anlægge letbanen. Når udbuddet er afsluttet og der er en endelig pris, så skal kommunerne i projektet godkende prisen endnu en gang.
– Hvis det viser sig, at denne medarbejder har halvt eller helt ret, og projektet kommer til at koste seks eller otte milliarder, så er det en anden situation. Det er derfor vi har sat en stopklods ind. Det er kommunerne, der har flest penge i klemme. Hvis vi skal betale det dobbelte, så tror jeg alle er enige om, at så skal det ikke være det her projekt, siger John Engelhardt (V).
Han understreger samtidig, at han stadig har tillid til økonomien i projektet. Når politikerne på Christiansborg vil have undersøgt påstandene fra en medarbejder i Cowi, så er det politisk fnidder, siger han.
– Der er lidt politisk fnidder. Nogle partier er knap så vilde med ideen, og ville måske hellere have brugt pengene på noget andet. Så griber de det halmstrå, som sådan en tidligere Cowi-medarbejder giver, siger John Engelhardt.

Trafikomkostninger
Den præcise kritik af projektet fra den tidligere Cowi-medarbejder er kommet frem over de seneste dage. I et spørgsmål til transportministeren, som skal besvares på et samråd, har Villum Christensen (LA) skrevet, at Cowi-medarbejderen siger, at letbanen kommer til at koste 8 til 10 milliarder i stedet for de 3,9 milliarder som forventet. Han skriver, at der blandt andet ikke er taget højde for trafikomkostninger, der beløber sig til 2 mia. kr. årligt i anlægsperioden og 1 mia. kr. årligt i driftsperioden.
Trafikomkostninger dækker over en udregning af, hvor lang tid billister skal holde i kø. Den tid bliver så ganget op med en timeløn, og så får man trafikomkostningerne. Ifølge fagbladet Ingeniøren skal disse omkostninger dog ikke regnes med i anlægsprisen, da kommunerne jo ikke skal betale erstatning til billister, der holder i kø.
Omkostningen skal i stedet regnes med i den samfundsøkonomiske beregning, hvor man regner ud, om Danmark bliver rigere eller fattigere af at bygge letbanen. Den viser faktisk, at det er en underskudsforretning for Danmark at bygge letbanen.
– Vi står foran at skulle godkende et stort projekt, hvor der er en negativ samfundsøkonomi. Det er første gang i min tid, at vi bruger så mange penge på noget, hvor samfundet bliver fattigere og hvor der stort set ikke er nogen positive miljøeffekter, siger Villum Christensen (LA).
De samfundsøkonomiske beregninger indeholder dog ikke værdien af byudvikling i for eksempel Ejby og centrum af Glostrup.

Ledningsomlægninger
Et andet kritikpunkt fra den tidligere Cowi-medarbejder er, at ledningsomlægninger ikke er regnet med i prisen. Det vil ifølge rapporten koste 800 millioner kroner at omlægge ledninger. Det er for eksempel kloakker, vand, strøm, internet og telefonledninger, der skal flyttes, så de ikke ligger lige under letbanen, hvor man ikke kan komme til dem. Det er som udgangspunkt ejerne af ledningerne, der skal betale denne udgift. De har nemlig ikke betalt noget i første omgang for at få lov til at lægge ledningerne i vejene. Til gengæld skal de så selv betale, når ledningerne skal flyttes.
En del af ledningerne er ejet af private som TDC og Dong Energy, en anden del af ejet af kommunerne og deres forsyningsselskaber.
Fordi kommunerne stadig har stopklodsen i projektet, har ledningsejerne sagt, at de først vil begynde at flytte ledninger, når den endelige pris for projektet er godkendt i kommunerne. Det er blandt andet derfor, at letbanen bliver senere færdig end først beregnet.

Samrådet
I næste uge er der samråd med Transportministeren. Villum Christensen (LA) forventer stadig, at han og resten af blå blok vil trykke på den grønne knap og godkende projektet, men han vil gerne være helt sikker.
– Når vi bliver oplyst om, at der kan være regnet rigtig meget forkert, så er vi nødt til at handle. Så kan vi godt acceptere, at vi må vente et par uger med at trykke på den grønne knap, hvis vi kan få ryddet sådan en usikkerhed af vejen, siger Villum Christensen (LA).

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER