Livet med en hjerneskadet
IMG_8869.jpg
Brøndby Kommune tilbyder hjælp til pårørende til hjerneskadede. Det er blandt andet hjerneskadekoordinator Anne Musfelt Nielsen, der står klar til at hjælpe. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Der har været efterspørgsel efter et tilbud til pårørende til et familiemedlem med hjerneskade. Derfor inviterer Træningscenter Brøndby nu pårørende til netværk og undervisning

Lever man med en ægtefælle, et barn eller en mor eller far med hjerneskade, kan man nemt føle sig meget alene, og alene med sine spørgsmål og oplevelser.
Træningscenter Brøndby har en gang tidligere gennemført et forløb for pårørende, der blev en stor succes, og siden da har interesserede efterspurgt tilbuddet.
Derfor gentages det nu og løber af stablen over fire onsdage, første gang onsdag den 27. april.
– Vi vil gerne styrke den pårørendes kompetencer og viden omkring hjerneskader ved at tilbyde en pårørendegruppe, hvor det både handler om at få mere viden om hjerneskader og erfaringsudveksle med andre pårørende og herigennem danne netværk med andre i samme situation som en selv, fortæller hjerneskadekoordinator Anne Musfelt Nielsen.

Tilmelding senest den 11. april til traening@brondby.dk eller til hjerneskadekoordinator Anne Musfelt Nielsen, tlf. 5151 7112.
Første gang er onsdag den 27. april kl. 16-18 i Træningscenter Brøndby.
Deltagelse er gratis. Borgeren med erhvervet hjerneskade skal være bosiddende i Brøndby, det behøver den pårørende ikke at være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top