Mandag 23. oktober 2017
Her på Vestergårdsvej løber vandet fra tagene ned i et vandløb langs vejen og videre om på et grønt område, hvor det synker ned i jorden. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Penge for klimatilpasning
GLOSTRUP. Boligejere, boligselskaber og virksomheder kan få penge tilbage, hvis de sørger for at aflede vand selv
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 27. april 2016, 09:56:45

Glostrup Forsyning vil gerne have flere til at tilbageholde regnvand på deres egen grund, så kloakkerne bliver mindre belastede. Derfor fik de på kommunalbestyrelsesmødet i april mulighed for at tilbagebetale en del af tilslutningsbidraget, der er det man betaler til forsyningen, når man bygger et nyt hus. Det er lige nu på omkring 60.000 kroner, hvis man bygger et enfamiliehus og Glostrup Forsyning har nu fået mulighed for at tilbagebetale op til 35 procent.
– Vi vil gerne have borgere, boligselskaber og virksomheder til at være med til at forsinke regnvandet, der skal løbe videre.
Det gør de helst, hvis de kan få noget tilbage af deres tilslutningsbidrag.
Det er det denne sag giver mulighed for. Glostrup Forsyning kan snakke med de enkelte og sige, at det i forsinker her, det vil vi godt honorere på den og den måde, sagde Leif Meyer Olsen (V), der er formand for Glostrup Forsyning.
Man kan for eksempel forsinke regnvandet på egen grund med en faskine.
Men man kan også opsamle regnvandet og bruge det til for eksempel tøjvask og toiletskyl.
Gør man det, bliver vandet jo selvfølgelig ledt ud i kloakken efterfølgende. Men den vandudledning skal man nu heller ikke betale for længere.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER