Travlt forår for Brøndby Håndbold Klubs ungdomshold
Brondby-HK-14-Pige-1-til-Haribo-Cup-2016.jpg
Brøndby Håndbold Klubs U14 Piger kom i finalen ved Haribo Cup. Foto: Brøndby Håndbold Klub
SPORT. I den seneste tid har Brøndby Håndbold Klubs ungdomshold deltaget i forskellige stævner som afslutning på sæsonen

Fire hold fra Brøndby Håndbold Klub var i slutningen af marts med til AGF Påske Cup, hvor tre af holdene kom hjem med guldmedalje om halsen.
U16 Pige var oppe imod overmagten i en blandet pulje med flere 1. divisionshold. Holdet kæmpede flot, men måtte se sig besejret flere gange.
U14 Pige startede den indledende pulje i A-spillet, hvor flere 1. divisionshold deltog. Efter en flot fight kom holdet i B-finalen, som de vandt med 20-13 over Hornbæk SF 2.
U12 Pige vandt sikkert deres indledende pulje i B-spillet med en målscore på 43-25. Finalen i B-spillet blev ligeledes i sikker stil vundet med 10-8 over Sydsjællands HK, selvom finalen bød på mere spænding end pulje-kampene.
U10 Drengene startede indledende runde i B-spillet og endte i C-finalen, hvor Lyseng Håndbold 3 blev besejret med 8-13. Det er tredje år i træk, at Brøndbys U10-drenge vinder guld til AGF Cup.

Succes på Fyn
Brøndby HKs U10 Piger deltog med to hold i Vissenbjerg Cup på Fyn 14 dage efter påske.
U10 Pige 1 vandt deres pulje og finalen, mens U10 Pige 2 var ét point fra at nå B-finalen.
U14 Pige 1 deltog i Haribo Cup 14 dage efter påske. Den indledende pulje blev vundet overbevisende med en samlet målscore på 83-24, men i finalen måtte Brøndby se sig besejret for første gang til stævnet med et 12-15 nederlag til Helsinge.
Holdets præstation til både AGF Cup og Haribo Cup lover dog godt, da holdet i den kommende vinterturnering skal prøve kræfter i 1. division.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top