Vand skal der til: Om 825 års vand i Glostrup
vand.jpg
Glostrups vandtårn blev opført på den bare mark i udkanten af byen. Her ca. 1915
GLOSTRUP. På lørdag holdes der igen Grøn familiedag i Glostrup. Temaet er vand, og da Glostrup i år fejrer 825 års jubilæum, har Lokalhistorisk Arkiv set nærmere på, hvordan historien om vand har set ud de sidste 825 år

Af Camilla Lynggaard Boysen, Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Det siger sig selv, at både vandforsyning og spildevandsafledning var af en ganske anden standard i Middelalderen, hvor Glostrup har sin officielle fødsel. Faktisk var problemet nok, at de to begreber ikke nødvendigvis var adskilte, hvilket naturligvis gav en masse helbredsmæssige udfordringer – for at sige det mildt.

Rent drikkevand
Herude på landet bestod selve vandforsyningen af brønde og kilder, hvor det nu kunne lade sig gøre at finde vand. Vi havde ikke så fornemme vilkår som i storbyerne, hvor systemer af trærør forsynede indbyggernes pumper med vand. Men måske var det alligevel godt det samme, for de moderne trærør var monteret med bly, og eftersom vandet kom fra søerne i området, var vandet langtfra så frisk, som man umiddelbart kunne få indtryk af. Det var fx ikke ualmindeligt med rådne fisk, insekter og andre godter i vandet.
Nej, det var nok meget godt, når Maren Jensdatter gik ned til kilden for at hente vand med åget over skulderen, når mor Else sænkede en spand ned i brønden på gårdspladsen efter vand til grøden, eller når lille Søren gennede husdyrene ned til gadekæret for at drikke. Og dog.

Hygi-hva’ for no’et?
Selv om vi både havde vores gadekær henne ved Vestervej, en Kilde ved den nuværende Kildevældets Allé og mulighed for brønde på gårdspladserne, så var vores egen tilgang til drikkevand kontra spildevand nemlig bogstaveligt ved at forplumre det hele. Vi havde ganske enkelt ikke forståelse for, hvad helt simple hygiejne-tiltag kunne have af betydning for vores eget helbred.
De fleste i landsbyen Glostrup havde deres private brønde, og det var op til den enkelte at sørge for, at familiens vand blev hentet fra boringer i passende afstand fra latriner, møddinger eller nedgravet affald. Men det var desværre ikke altid at dette blev overholdt, hvilket fik fatal betydning for det rene drikkevand.

Byens dunster
Sådan skulle det desværre forblive i århundreder, og da landsbyen Glostrups befolkningstal eksploderede i 1800-tallet, gik det helt galt. Spildevandet fra det hastigt voksende antal husholdninger løb frit i grøfter og rendesten, og man kunne dumpe sit affald i bækken. Heldigvis bød 1800-tallet – ud over en gevaldig befolkningstilvækst i Glostrup – også på den industrielle revolution. Denne skulle blive løsningen på alle problemerne og sætte en stopper for forureningen af vandforsyningen.

Dyr men nødvendig
Særligt i slutningen af 1800-tallet og tiden omkring år 1900 skete der store forandringer i Glostrup. Landsbyen var nu præget af et spirende industrieventyr og handelslivet blomstrede op overalt. Rollen som moderne forstad var kommet for at blive, og nu forlangte grundejerforeningen derfor også en modernisering af vandforsyningen, så man kunne leve op til de nye moderne bekvemmeligheder, andre byer kunne prale af. En særlig hård tørke i 1903-4 overbeviste det ellers skeptiske Sogneråd om, at der ingen anden udvej var, end at investere i et moderne vandværk. Det ville blive en anseelig udskrivning, men noget måtte altså gøres for at rette op på forholdene.

Roser og violer
Det blev nu vedtaget, at Glostrup skulle have sig et moderne vandtårn med dertilhørende vandværk. Og allerede i løbet af 1904 kunne man derfor se det kommende vartegn blive opført i udkanten af byen.
Med indvielsen af det kombinerede gas-og vandværk samt det imponerende vandtårn med en kapacitet på hele 110 m² mente man, at fremtiden var sikret. I dag ved vi, at det langt fra var tilfældet, men det er en anden historie.
Og hvad med affaldet? Jo i mellemkrigstiden fik vi den første organiserede losseplads, som fik affaldet på god afstand af vandforsyningen. Det var dog først i 1970 at en moderne forbrændingsanstalt så dagens lys, så indtil da måtte Glostrupperne leve med forholdene og håbe på, at den liflige duft af blomster fra alle gartnerierne kunne overskygge stanken.

Familiedag
Trop op til Grøn familiedag på Glostrup Bibliotek lørdag den 30. april fra kl. 11 og hør mere om vand i fortid og nutid. Man kan møde Biblioteket, Center for Miljø og Teknik og Lokalhistorisk Arkiv. Og så er det gratis.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top