2 bronze medaljer til IF32 Bowling
bowling.jpg
Det blev til bronze i år. Foto: Arne Frost
BOWLING. IF32 Bowlings 1. hold på herresiden i pulje 1 ØST under Danmarks Bowling Forbund har indtil sidste kamp, haft en fantastisk sæson. Kampen skulle vindes med ti point for at få guldmedaljer

Efter nogle magre år så det ud til, at det var muligt at rykke op til divisionerne.
Holdet består af nogle unge mennesker og nogle garvede rutinerede herrer. Det har givet nogle fantastiske resultater i form af flere klubrekorder i sæsonen 2015/2016.
Holdet består af seks personer samt en udskiftningsspiller.
Den 31. oktober 2015 satte holdet den sidste af en stribe rekorder med hele 4954 kegler over 24 spillede serier. Det er et gennemsnit på over 200 kegler pr. spiller.
– For at opnå så fine resultater kræver det stor koncentration gennem hele kampens forløb af alle holddeltagerne, siger Rita Mortensen, formand for klubben. Hun fortæller om den sidste kamp, hvor herrerne kunne vinde guld:
– I sidste kamp hvor vi skulle vinde alle ti point for at få en guldmedalje glippede det, vi vandt de første to serier og havde flest kegler, men det gik galt i 3. serie. Vi vandt dog kampen 6 – 4 over topholdet. Tillykke med bronze og de fine resultater i året der er gået.

Dame 2
IF32 Bowling har gennem flere år haft et andet hold, men det har aldrig været så svært som i denne sæson, at stille hold.
Alligevel fik holdet en bronze medalje. Holdet vandt 8 – 2 den sidste kamp og bestod af Pernille Jørgensen , Bente Tribler, Lillian Hansen og Vivi Jørgensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top