Tirsdag 22. august 2017
Kaffegymnastik er et nyt tiltag på den medicinske afdeling på Glostrup Hospital
Ældre patienter dyrker kaffegymnastik
GLOSTRUP. I Glostrup gør gymnastik og en efterfølgende kaffepause godt for både helbredet og humøret hos de ældre patienter
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 11. maj 2016, 10:31:53

Klokken er to, og tonerne fra ”Lille Sommerfugl” flyder ud fra opholdsrummet på geriatrisk sengeafsnit på hospitalet i Glostrup. Det er tid til kaffegymnastik for de ældre patienter.
Efter opvarmning med vink, klap, arm- og benløft kommer den mere krævende styrketræning. Fysioterapeut Katrine Storm Piper fører med tydelig stemme deltagerne gennem en række øvelser, og alle følger med så godt de kan. Undervejs bruger de redskaber som for eksempel brede træningselastikker og en stor blå bold. Øvelserne foregår siddende, stående eller gående, alt efter hvad patienterne kan klare.

Gymnastik med gevinst
– Der er flere gevinster ved kaffegymnastikken. Når man ligger i sengen, mister man muskelstyrke, knogletæthed og lungefunktion, og man risikerer at blive forvirret eller i dårligere humør. Træningen og det sociale samvær giver bedre humør og lyst til at komme ud af sengen. Patienterne glemmer, at de er syge og måske har ondt, forklarer Katrine Storm Piper og uddyber:
– Ved kaffegymnastikken styrker vi patienternes motoriske funktioner, mens de er indlagt. Samtidig kan den være med til at motivere patienterne til at fastholde fysisk aktivitet som en naturlig del af deres hverdag.

Først gymnastik så kaffe
Undervejs i træningen er der plads til småsnak om øvelserne og et grin, når en øvelse driller, eller når der falder en vittig bemærkning fra en af deltagerne. Kaffen efter træningen er dermed en god anledning til at fortsætte snakken og holde fast i den gode stemning og energi. Ved samme lejlighed får alle en proteindrik oven på træningen, og småtspisende patienter får mulighed for at få lidt ekstra at spise.
– Det stimulerer patienterne både psykisk og socialt at træne sammen på et hold. Samværet virker opmuntrende og har stor betydning for de indlagte ældre, fortæller Katrine Storm Piper.
Kaffegymnastikken ligger desuden godt i tråd med afdelingens fokus på delirium, som viser sig ved at patienten oplever akut forvirring i forbindelse at han eller hun har en fysisk sygdom.
– Daglig fysisk aktivitet og kognitiv stimulation kan være med til at forebygge delirium hos de ældre indlagte patienter, fortæller overlæge på geriatrisk sengeafsnit Hanne Pedersen.

Alle kan være med
Som udgangspunkt deltager alle patienterne på afsnittet i kaffegymnastikken, selv om der selvfølgelig kan være nogle, som er for syge til at være med. På patienttavlen sætter personalet en magnet med et billede af en kaffekop ved de patienter, der er i stand til at deltage. Deres pårørende er også velkomne til at være med.
– Patienter, som i første omgang ikke er med på idéen, bliver ofte motiveret til at deltage alligevel, fortæller Katrine Storm Piper.
Kaffegymnastikken bliver prioriteret på linje med den øvrige behandling, pleje og rehabilitering i afsnittet.

Om kaffegymnastikken i Glostrup
Kaffegymnastikken er en fast del af hverdagen for patienterne på geriatrisk sengeafsnit i Glostrup, et sengeafsnit for ældre, medicinske patienter med et blandet sygdomsbillede.

Inspirationen til kaffegymnastik kommer fra geriatrisk afdeling på Bispebjerg Hospital, som har et tilsvarende tiltag for at få patienterne til at være mere aktive under indlæggelsen.

Geriatrisk sengeafsnit i Medicinsk Afdeling i Glostrup hører under Amager og Hvidovre Hospital.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.