Lørdag 19. august 2017
Eva Bang (i midten) under en time out i løbet af sæsonen. En sæson hvor hun og resten af holdet har vundet fire mesterskaber. Foto: Flemming Patulski Nielsen
Brøndby Volleyball Klub: Trængsel i pokalskabet
BRØNDBY. Glem Brøndby IFs herrehold i fodbold. I hvert fald hvis du vil holde med et vinderhold. Hep i stedet på kvindeholdet. Eller endnu bedre: kvindeholdet i volleyball. For de har vundet alt i denne sæson
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 11. maj 2016, 10:45:56

En lang sæson nærmer sig sin afslutning. Der er kun få bolde tilbage. Det er nu, uanede timer af træning enten kulminerer i jubilscener, champagnebrusebad og guldhår. Eller bliver til frustration over, at sølvmedaljer ikke er noget man vinder, men er guldmedaljer, man har tabt.
På hver sin side af nettet står de to suverænt bedste hold i dansk i kvindevolleyball, Holte og Brøndby. Det er ikke blot den anden af to finaler, hvert hold har hevet én sejr hjem.
Det er forlængelsen, Golden Set, hvor det skal afgøres, om mesterskabspokalen det næste år skal bo nord eller vest for København. Det hold, der først når 25, har vundet. To gange har Brøndby bragt sig komfortabelt foran.
Men begge gange har Holte kæmpet sig tilbage.
Stillingen er 24-21 i Brøndbys favør. Paulina Hougaard-Jensen, en af de mange spillere, der kamp efter kamp har leveret varen, laver en blokade, så bolden falder ned på Holtes banehalvdel.
Det er lørdag den 16. april. Brøndbys volleyballkvinder genvinder det danske mesterskab. Men der bliver trængsel i pokalskabet. For ud over DM har Brøndby også vundet landspokalturneringen. Og mesterskabet i den nystiftede Øresundsliga. Og Nordic Club Championship. Brøndby Volleyball Klubs kvindehold har således vundet the quadruple, altså alle fire turneringer, de har deltaget i. Sæsonen har således ikke kun været god. Den har været perfekt.

Èt hold
En af de spillere, der rakte armene i vejret efter den afgørende blokade, er Eva Bang. Holdets anfører og hæver, en slags spilfordeler:
– Det er en glædesrus, der løber igennem ens krop, netop som det sker. Man bliver enorm glad for, at det gik godt, en slags lettelse. Men man bliver også træt, og i tiden efter ryger man helt ned. Det er lidt som, når man har været til eksamen.
At Brøndby i denne sæson har vundet alt, de er kommet i nærheden af, skyldes ifølge Eva Bang én bestemt ting:
– Spillertruppen har fungeret godt sammen. Vi har hurtigt fundet ind i de samme spillemønstre, og vi har suppleret hinanden godt. Desuden har vi haft det godt sammen uden for banen. Det er vigtigt, for det er jo mange timer, vi bruger sammen. Vi har kunnet støtte os til hinanden, for eksempel hvis man har været lidt nede, så har det altid hjulpet at komme til træning.
Netop det, at man er meget afhængig af hinanden, gør volleyball til noget særlig, mener Eva Bang:
– Det er en holdsport, hvor man virkelig er afhængig af hinanden. På godt og ondt. Det er ikke som i nogle andre holdsport, hvor en enkel spiller kan gøre hele forskellen. Derfor bruger vi også meget tid på at bakke hinanden op, blandt andet ved at klappe hinanden meget i hænderne.
Kort pause. Eva Bang tænker sig tilbage til en kampsituation:
– Man kan faktisk godt have helt ondt i hænderne efter sådan en kamp.

Først blandt ligekvinder
Selvom volleyball således er en holdsport, hvor helheden, og ikke de enkelte spiller, er afgørende for succes, er der dog alligevel nogle, der må gå forrest. Det lod er faldet på Eva Bang:
– Som anfører og hæver er det min opgave at gå forrest, når det virkelig gælder. Rollen som anfører er til tider krævende og det er en rolle jeg føler, at jeg bliver bedre og bedre til med årene.
Desuden giver Eva Bangs position på banen hende en naturlig lederrolle:
– Som hæver er det mig, der fordeler boldene, og jeg er således med til at styre spillet. Det giver mig en særlig rolle.

Stadig sejrssulten
Fire gange denne sæson har Eva Bang og holdkammeraterne vundet et mesterskab. Men det er faktisk blevet til endnu et for den 181 cm høje spiller. Sammen med holdkammeraten Cecilie Olsen har hun nemlig også vundet det danske mesterskab i beachvolley. Men de mange mesterskaberne har dog ikke gjort hende sejrsmæt:
– Det er altid sjovt, når det går godt, så selvom det er gået rigtig godt i denne sæson, så er det ikke blevet for meget. Vores succes har bare hjulpet til, så det er blevet ved med at være sjovt.
Og successen har naturligvis også hjulpet til, når volleyballen er blevet gjort op i forhold til det andet, der fylder i Eva Bangs liv:
– Vi har trænet bold fem gange om uge, så er der kommet styrketræning til to-tre gange om ugen, og så har der været kampe også. Ved siden af dette læser jeg idræt på universitetet, så der er ikke plads til så meget andet. Man kan vel godt sige, at man skal være god til at strukturere.

Trænerfar
Studerer man et billede af spillerne og personerne omkring holdet, vil man på et tidspunkt opdage, at Eva Bang ligner en af de andre, i hvert fald lidt, nemlig headcoach Jens Bang:
– Hvis der starter nye spillere, så er det ikke altid, de opdager, at det er min far, der er træner. Jeg kalder ham naturligvis heller ikke far, men Jens.
Eva Bang har haft sin far til træner, siden hun var helt lille, og dermed har hun også vænnet sig til situationen:
– Ved træning er det ofte nogle af de andre trænere, der arbejder med mig. Men det er klart, når vi spiller kamp, og det er mig, der er anfører og hæver, han kigger meget på og taler til mig. Det kan jeg særligt se, når jeg ser på videoerne bagefter.
Datteren og anføreren Eva Bang tilføjer:
– Han er altid hård ved mig og har høje krav, men det har jeg vænnet mig til.

Forhåbentlig mere
Sæsonen er forbi, og der er flere måneder til, at næste sæson går i gang. Perioden bruger Eva Bang blandt andet til at få lavet sit bachelorprojekt færdig. Men hun tænker naturligvis også frem mod, hvordan det vil være at skulle forsvare hele fem mesterskaber:
– Der er nogle, der stopper, og der er nogle, der tager til udlandet og spiller. Men en del af grundstammen har vi tilbage, så jeg håber, at vi kan gøre det lige så godt til næste sæson.

Hjælp skal der til
Interviewet er slut. Der skal udveksles email-adresser, så Eva Bang kan se, hvad hun har sagt. Efter et par misforståelser, lykkes det finde frem til den rette adresse.
– Det er faktisk min far, der har i sin tid har lavet den til mig. Han blander sig i mange ting, men det er helt fint, griner hun.
Volleyball er en holdsport, hvor man er afhængig af hinanden, tydeligvis også uden for banen. Men hvor afhængigheden også fører til trængsel i pokalskabet. I hvert fald i Brøndby Volleyball Klub.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.