BSI arrangerede stort stævne
SPORT. I weekenden arrangerede BSI stort Elite stævne for U11 og U12. De bedste klubber var med

I denne weekend arrangerede BSI Fodbold endnu engang et fodboldstævne. Denne gang var det et Elitestævne for U11 og U12.
Udover BSI deltog der hold fra blandt andet Brøndby IF, B93, FCK, Køge, FC Nordsjælland, Vejle IF og Herning Fremad.
Ifølge arrangørerne var der flere hundrede deltagere i stævnet, og der var masser af god fodbold, glæde og højt humør.
Derfor var Zahid Mansoor, Sportschef i BSI, også efterfølgende godt tilfreds:
– U11 og U12 holdene har enormt potentiale og alle deltagende hold skal have stort bifald for deres omgang med den runde kugle.
Zahid Mansoor glædede sig også over BSI’s egen indsats:
– BSI’s U12 hold kom med som gæster ved stævnet, da klubben selv var arrangør, og de gjorde en god figur og vandt respekt blandt de allerbedste. Stævnet har meget stor beydning for vores område og klub og når vi kan tiltrække så store hold ned til vores anlæg, så må vi da gøre noget rigtig.

Klub i udvikling
I det hele taget mener Zahid Mansoor, der er mange ting at glæde sig over, når man kigge på BSI fodhold i et bredere perspektiv:
– Niveauet for udvikling er konstant i klubben. Men vi er stadig langt fra i mål. Vores ungdomshold er vokset meget, og i netop overstået weekend sejrede vores pigehold mod BIF 2-1, vores senior 1 vandt 4-3 og vores U14 hold spillede 3-3 mod BSF (Barcelonas Danske Akademi satsning, red.).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top